Atlanten - 01.01.1904, Síða 65

— 65
Vintre med Storm, Snefog og Drivis — alt efterfulgt af Hungers-
nød og Sygdomme. Der kommer derefter en Periode, fra 1801
til 1880, da Folketallet var stadig stigende fra Tælling til Tæl-
ling; det sidste Aar naaede det 72.445. Men fra 1880 til 1890
er der atter Tilbagegang, fremkaldt af stærk Udvandring og
heftige Epidemier, saaledes at Tallet i 1890 var 1500 lavere end
ti Aar før. Derefter følger atter til 1901 en ret anselig Frem-
gang: 7543 Personer, saaledes at Islands faktiske (tilstede-
værende) Befolkning den 1. November 1901 udgjorde: 78.4 70
Mennesker. Grundene til Tilvæksten ere, at saavel Udvandringen
som Dødsfaldene have været aftagende i 1890’erne. Medens
Overskudsudvandringen i Perioden 1880—90 var ikke mindre
end 6302 Personer, var den i 1890—1901 kun 2732, og medens
der i den første Periode i aarligt Gennemsnit døde 1789, døde
der i den sidste kun 1438.
Island har 4 Købstæder: Reykjavik, Akureyri, Isafjord og
Seydisfjord; de talte d. 1. Novbr. 1901 tilsammen 10.113 Ind-
byggere — eller 13 pCt. af Befolkningen. Størst er Reykjavik
med 6682 Mennesker. Af de saakaldte »Handelssteder« findes
ca. 50, større og mindre, tilsammen med 7—8000 Mennesker.
Af hvert 1000 Personer vare:
i Danmark:
paa Island:
Mænd 479
Kvinder 521
487
513
Hvad Erhvervsforholdene angaar, lever 78 pCt. af Befolk-
ningen af Landbrug og Fiskeri, 5y4 pCt. ved Haandværk og
Industri, 4 pCt. af Handel og Samfærdsel, 3 pCt. vare beskæf-
tigede ved immaterielle Erhverv og 2 pCt. ved »forskellig under-
ordnet Virksomhed«, af deres Midler lever 2 pCt. og af Fattig-
understøttelse 3 pCt.
Det gaar paa Island som i de fleste andre Lande i Evropa,
at Landbrugets relative Betydning er i Tilbagegang, medens
Haandværks- og Industrivirksomhederne ere tiltagne.
— Der er ingen Tvivl om, at Island kan føde en meget
talrigere Befolkning. Man mener, at denne i Oldtiden var noget
større end nu, dog har den neppe nogensinde overskredet
100.000. Som det er paapeget i tidligere Artikler her i Atlanten,