Atlanten - 01.01.1904, Side 69
— 69 —
nu er der af enkelte gjort Foranstaltninger til at udstrække
deres Virksomhed til hele Aaret.
Der gøres for Tiden en hel Del for at fremme Mejeribe-
vægelsen. Der er saaledes oprettet en af Staten bekostet
Mejeriskole, der under Landbrugsselskabets Overtilsyn ledes
af en indkaldt dansk Mejerist, Grønfeldt, og saavel denne som en af
Landbrugsselskabets tre Konsulenter jævnlig rejser rundt for at
agitere for Sagen blandt Bønderne og yde al mulig Vejledning
med Hensyn til Driften. For at fremme Udførselen af Smør
blev der i 1899 vedtaget en Lov om Eksport præmie for
Smør, der i England opnaaede en Pris af mindst 75 Øre pr. E.
Denne Lov er imidlertid i sidste Altingssamling (1903) bleven
ændret derhen, at Eksportpræmiens Størrelse skal variere noget
i Forhold til den opnaaede Pris, saaledes at den skal være
10 Øre pr. E for Smør, der i England opnaar en Pris, som er
20 Øre eller mindre under den af Københavns Smørnoterings-
udvalg fastsatte Topnotering for dansk Smør, 5 Øre pr. E, naar
Prisen er 25—21 Øre under den nævnte Notering, medens Smør,
der sælges 26 Øre eller mere under Noteringen, ingen Præmie
kan erholde.
Den højeste Pris, der hidtil er opnaaet for islandsk Smør
paa det engelske Smørmarked, har kun været 5 Øre under
Noteringsudvalgets Notering for dansk Smør. En saadan Pris
er dog kun opnaaet for en enkelt Sending fra Mejeriet paa
Brautarholt i Gullbringe- og Kjos Syssel.
Raceforædling og Dyrskuer. Medens der i mange Aar-
hundreder ikke er blevet foretaget det mindste for at forædle
Husdyrracerne, er der i de allersidste Aar vaagnet en betydelig
Interesse herfor, i alt Fald i visse Egne. Der er saaledes i Aaret
1903 i dette Øjemed stiftet flere Avlsforeninger, der ville ar-
bejde for en mere rationel Husdyravl. Dette gælder navnlig
Køer og Heste, medens kun et Par Foreninger have sat sig som
Opgave at forædle Faareracen. Der er ogsaa i 1903 blevet af-
holdt et Par Dyrskuer (Køer og Heste), hvor der er blevet ud-
delt Præmier for de bedste Dyr; men Deltagelsen i disse Dyr-
skuer har dog ikke hidtil været særlig stor. Der er imidlertid
Udsigt til, at Deltagelsen i Fremtiden vil blive betydelig større,
og der gøres for Tiden meget for at vække Folks Interesse for
Sagen, dels gennem Artikler i Blade og Tidsskrifter, dels ved