Atlanten - 01.01.1904, Side 76

— 76 —
dygtige Folk herop, selv til en lille Løn, vil ikke være for-
maalstjenligt. Dernæst mener jeg, at kun faa danske Mejerister
vilde kunne finde sig tilfredse under de herværende Forhold,
som ere meget forskellige fra Forholdene i Danmark. Danske Meje-
rister ville ikke finde sig i kun at arbejde 3—4 Maaneder af Aaret i
Mejeriet og i den øvrige Tid være henviste til at søge andet
Arbejde, tilmed i et Land, hvor de ere fuldstændig ukendte
med Sproget og Livsforholdene. Og endelig mener jeg, at selv
vel uddannede danske Mejerister eller Mejersker ikke ville kunne
bestyre Mejerier her væsentlig bedre end de islandske Mejersker,
der ere uddannede heroppe, og som ere fortrolige med Forholdene.
I saa Henseende kan jeg anføre mig selv som Eksempel. Jeg har
saa at sige maattet lære om igen ved at arbejde under de i Sam-
menligning med de danske meget forskellige islandske Forhold.
Med Hensyn til selve Mejeriernes Indretning, hvortil jeg
for en væsentlig Del har været medvirkende, er jeg gaaet ud
fra, at det først og fremmest gælder om at faa Mejeriet indret-
tet saa billigt som muligt, samtidig med at det nogenlunde til-
fredsstiller de nødvendigste Fordringer. Som Følge af de lange
Afstande mellem Gaarde og Huse ere alle Mejerier oprettede
som Flødemejerier, hvilket vel ikke er saa godt som Mælke-
mejerier, men de lange Afstande og de daarlige Veje nødven-
diggøre denne Ordning. Dernæst have Mejerierne her ingen
Dampkraft, dels fordi de ere for smaa dertil, saa at Driftsomkost-
ningerne vilde blive for store, og end mere fordi Brændsel er en
dyr Vare oppe i Landet. De fleste Mejerier drives ved Vand-
kraft, enkelte drives ved Hestekraft og nogle faa ved Haandkraft.
Mejeriet bygges saa tarveligt og med saa faa Redskaber
som muligt, nemlig 2—3 Lokaler for Mejeriet og eet for Perso-
nalet, samt en lille Smørkælder. Der anskaffes en Kerne, en
Smøræltemaskine, et Fedtbestemmelsesapparat, nogle Flødetøn-
der og nogle Rengøringsapparater. Hele Anlæget koster som
oftest kun 2500—4000 Kr. — Her er Mejerisagen ny, og derfor
maa man gaa forsigtig til Værks for ikke at forskrække den
islandske Bonde.
Først naar vi faa Smørret hurtigere paa Markedet og faa
bedre Priser hjem, samt naar vi kunne holde Mejerierne i
Gang den største Del af Aaret, først da, mener jeg, der kan
blive Raad til at indføre Pasteurisering og fæste dyrere Perso-
nale, hvorved Smørrets Kvalitet vil kunne forbedres, og først