Atlanten - 01.01.1904, Side 91

— 91
primitiv Maade, give disse faa Tal et godt Udtryk for, hvor
rige disse Farvande ere. Der kan ikke være Tvivl om, at der
her vil kunne udvikles et meget betydeligt Fiskeri — og baade
Englænderne og Amerikanerne ere overbeviste om, at indgaaende
Fiskeriundersøgelser her ville give fortræffelige Resultater. At
det ogsaa gælder for vore Øer, er det næsten unødvendigt at
sige. I de vestindiske Farvande lever en Mængde Dyr, der
have eller ville kunne faa økonomisk Betydning. Fra Porto Rico
omtales i U. S. Fish Commission’s Beretning om de i Far-
vandet omkring denne 0 foretagne Undersøgelser — det var
noget af det allerførste, Amerikanerne gjorde, efter at Øen var
kommen i deres Besiddelse — ikke mindre end 291 Fiskearter.
Fra Cuba kendes henved 500 forskellige Fiskearter, hvoraf over
et halvt Hundrede forskellige Arter er økonomisk vigtige.
Blandt dem maa særlig nævnes Multer, forskellige Arter af Ma-
krel, Hav-Aborre, Flyvefisk, Sardiner og Ansjoser. Derimod
ere de Flynder-Fisk, som findes i Vestindien, ikke af økonomisk
Værdi, og egentlige Torskefisk mangle helt. Om de fleste af
disse Fiskes Biologi væd man saa godt som intet.
Foruden Fiskene er der adskillige andre økonomisk vigtige
Dyr i de vestindiske Farvande, fremfor alt Havskildpadder,
Østers, Hummer (Languster), Rejer og Badesvampe.
Skildpaddefangsten repræsenterer, som nævnt, særlig paa
Jamaica, en meget betydelig Værdi. Ogsaa paa vore Øer yngle
Havskildpadderne, omend ikke i nær saa stort Antal som tidligere.
Desværre aftage de stærkt i Mængde overalt, saaledes at man nu
arbejder paa at faa indført Fredningsbestemmelser, især Forbud
mod at indsamle Æggene — ogsaa foreslaaet af Kommissionen.
Det vil utvivlsomt hjælpe noget; men langt større Betydning vilde
det sikkert have, om det kunde lykkes at faa indført en rationel
Skildpadde-Avl. Havskildpadderne lægge talrige Æg (200—500
hver), som de nedgrave i Sandet paa Kysterne. Saasnart Un-
gerne ere udklækkede, søge de ud i Vandet; men dette er den
kritiske Tid for dem. Talrige Fugle og Rovfisk vente paa
dem, og kun et meget ringe Procenttal undgaar alle Farerne.
Det vil da væsentlig komme an paa at beskytte Ungerne i
denne første, kritiske Tid, saa længe til de ere saa store, at de
kunne klare sig bedre mod deres Fjender. Det synes efter de
faa Iagttagelser, man har, at de vokse meget hurtigt, saa
det kun skulde være nødvendigt at beskytte dem c. 3 Maaneder.