Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 106

— 106 —
Malkedyr. Som en Fordel ved Mejeribruget anføres det der-
imod, at det kan drives paa de større Ejendomme, som de ere,
og det kan drives paa de smaa Landbrug, naar Ejendommene
blive udstykkede, en Foranstaltning, der anbefales andensteds
i Betænkningen.
Disse og andre hermed overensstemmende Udtalelser og
Oplysninger i Kommissionens Fremstilling af Forholdene lade
formode, at det for nogle unge danske Bønder vil kunne være
en god Levevej med deres Kendskab til det økonomiske Mejeri-
brugs nuværende Fordringer at gaa ud til de dansk-vestindiske
Øer for at forsyne først den derværende Befolkning og Skibene,
som anløbe St. Thomas, og senere de omliggende Øer med
gode og friske Mejeriprodukter. Denne Formodning bestyrkes
i høj Grad, naar man læser de af Landbrugsministeriet i Wa-
shington udgivne Skrifter om Mejeribruget og Handelen med
Mejeriprodukter paa Porto Bico, St. Thomas og Cuba samt om
Mejeribruget i Syden.
Af det første af disse Skrifter, »The dairy industry and
dairy markets in Porto Rico with notes on St. Thomas
and Cuba, Washington 1902«, fremgaar det, at det ikke
alene er paa de danske Øer, at Mejeribrug er forsømt eller
næsten ukendt, og at de naturlige Forhold paa Øerne ogsaa af
de amerikanske Mejerimænd anses for at være gunstige for
en rentabel Mælkeproduktion. Paa de danske Øer siges endog
Landbruget at være forsømt. Paa St. Thomas fandt man tæt
udenfor Havnebyen Charlotte Amalie omtrent 50 Køer. Disse
bleve kun malkede een Gang daglig, og særlige Forholdsregler
for at bevare Mælken ren og frisk overholdtes ikke. Forfatteren,
den amerikanske Mejerimand R. A. Pearson, angiver, at
Køerne i Vestindien overalt almindelig kun malkes een
Gang daglig, nemlig om Morgenen, og Kalven er da altid til
Stede for at faa Koen til at give Mælken ned. Malkeren tager
derefter de tre Fjerdedele af Mælken, og Kalven faar Lov at
patte den sidste Fjerdedel, eller Koen malkes kun af de tre
Patter, medens Mælken i den fjerde Patte efterlades til Kalven,
og dette Forhold er jo et talende Vidnesbyrd om Tilstanden.
Staar det saaledes til med Malkningen, er det jo ikke underligt,
at Køerne ikke ere udviklede Malkedyr.
Det andet Skrift »Dairying in the South«, Washington
1902, er udarbejdet af S. M. Tracy, der i 20 Aar har været