Atlanten - 01.01.1904, Síða 111
111 —
af Søfolk til den franske Flaade. Føjes hertil, at selve Ind-
førslen af Fangsten til Frankrig og dens Tilvirkning er beskyttet
af Staten, vil det ses, at dette Fiskeri har en ganske særegen
Aarsag til sin Eksistens, og at det derfor kan lades helt ude af
Betragtning i Sammenligningen med dansk Fiskeri i de islandske
Farvande.
Hvad dernæst de andre Nationers Fiskeri angaar, Eng-
lændernes og Tyskernes Trawlfiskeri, Nordmændenes Hval- og
Sildefiskeri, da drives disse vel i alt væsentligt uden Statsunder-
støttelse, i alt Fald ikke af den Art som det franske, men de
have dog ganske særlige Betingelser for at florere. Saaledes for
Trawlfiskeriets Vedkommende. Der findes saavel i England som
i Tyskland en stor Befolkning, som naturligt drives ud paa
Fiskeri — i England fordi en stor Klasse Mennesker savner
andet Erhverv, i Tyskland fordi en stor Del af Befolkningen,
der tidligere har været beskæftiget i Sejlskibsflaaden, nu er hen-
vist til Fiskerierhvervet. For begge Landes Vedkommende
gælder, at de have store Kapitaler til Raadighed, Tyskland des-
uden en ikke ringe Støtte fra Staten og Private; der findes i
begge Lande praktiske Forretningsfolk, hvis hele Erhverv bestaar
i at drive Fiskeriforetagender, og endeligt — og ikke mindst —
i begge Lande findes der et stort Marked for Fisk, hvor alt,
hvad der fanges ved Island, kan finde Afsætning. Det er disse
Forhold, som bevirke, at England og Tyskland kunne sende
saa store Trawlerflaader til Island, og naar man fra Norge sender
Hvalfangere og Sildefiskere til Island, saa har det ogsaa sin sær-
egne Grund, nemlig at der paa dette Omraade findes dygtigere
og mere energiske Forretningsmænd end i Danmark og Besæt-
ninger til Skibene, der fra Barnsben ere opdragne til Fiskeri
af denne Art.
I Modsætning hertil vil man finde helt andre Forhold saa-
vel herhjemme som ogsaa paa Island og Færøerne m. H. t. Be-
tingelser for at deltage i de store Havfiskerier.
Vort Fiskeri er af en ganske særegen Art. Man er vant til
at høre det omtale som yderst primitivt og ringe. Dette er dog
langtfra rigtigt. Der findes næppe i Europa noget Land, hvis
Fiskeri i teknisk Henseende staar saa højt som det danske.
Her findes en Variation af Redskaber og Fiskemaader, som ikke
er kendt andet Steds. Fiskeriets Udbytte er stort i Forhold til
Størrelsen af den Befolkning, der driver det, og stiger Aar for