Atlanten - 01.01.1904, Síða 112
112
Aar. Det mangler heller ikke vore Fiskere paa Dygtighed til at
gøre Brug af Redskaberne og til at udnytte Fiskeriet, se f. Eks. paa
vort højt udviklede Rødspættefiskeri, vort rige Aalefiskeri, det
mangeartede og regelrette Fiskeri, som drives i Limfjorden
o. s. v. Heller ikke mangler der Stof i vor Fiskerbefolkning til
at blive dygtige Havfiskere, se f. Eks. paa de mange Førere af
engelske Fiskerskibe, der ere danske, udvandrede til England i
en ung Alder, og hvoraf mange regnes for deres dygtigste og
mest energiske Førere. Fiskerbefolkningen mangler heller ikke
Evnen til at udvikle og forbedre Bedriften, til at »følge med
Tiden«; der findes hos den en lignende Fremadstræben og
Intelligens som hos den danske Landmand. Men hos de danske
Fiskere findes der ikke megen Lyst til at udvide Bedriften ud-
over de hjemlige Farvandes Grænser, og der har forøvrigt hidtil
heller ikke været megen Anledning for dem dertil; thi de have
herhjemme kunnet tjene et rigeligt Udkomme uden at udsætte
sig for det strengere Arbejde, de store Strabadser og den store
Risiko, som er forbundet med Havfiskeri paa Island. Det er
derfor meget vanskeligt at faa den fornødne Arbejdskraft i Dan-
mark til at drive dette Fiskeri, og hertil kommer, at vi ganske
savne det Marked for Fisk, som findes i Udlandet, idet de store
Mængder af slagtet Fisk, der finde Afsætning paa de udenland-
ske Markeder, ikke vilde kunne sælges her, ligesom ogsaa Mar-
kedet for saltet Fisk er stærkt begrænset. Vil man drive Hav-
fiskeri ved Island som Englænderne og Tyskerne, maa man
derfor søge Afsætning paa et fremmed Marked, men derved gøres
man ganske afhængig af dette, og man mister Kontrollen med
Skibenes Drift og Fangstens Afsætning.
Ogsaa fra Islands og Færøernes Side set ere Betingelserne
for at deltage i de store Havfiskerier forskellige fra Udlandets.
Der findes vel paa Island, og navnlig paa Færøerne, mere af den
levende Kraft, som skal til for at drive Havfiskeri. Tilværelsen
paa disse Øer medfører større Nøjsomhed og færre Fordringer
til Livet end herhjemme, og Færingerne opdrages fra Barnsben
til Fiskeri under Forhold, som gøre dem haardføre og snar-
raadige, og som i det hele bibringe dem de Egenskaber, der
kræves af Fiskere i de nordlige Farvande. Færingerne regnes
derfor ogsaa blandt de dygtigste Fiskere i Norden. Ogsaa paa
Island findes der mange Kystboere, som ere opdragne til et