Atlanten - 01.01.1904, Síða 130
— 130 —
fløjes af Sverige og Norge gennem deres store Opdagelsesrejser
og gennem Svenskernes omhyggelige Undersøgelser paa Spitsbergen.
Rusland arbejder paa Novaia Zemlia og i Sibirien, Canada i
sine arktiske Besiddelser og sidst, men ikke mindst, De forenede
Stater i Alaska. Dertil kommer, at dansk Vestgrønland endnu
egner sig bedre end noget andet Land til Sædet for en arktisk
naturvidenskabelig Station, og at Anlæget og Driften her vil blive
billigere end noget andet Sted. Danmark vil altsaa ved at tage
denne Sag op ikke alene gøre sig i høj Grad fortjent af den
arktiske og biologiske Forskning i Almindelighed, men tillige —
om der tages fat straks — have Lejlighed til at komme et Skridt
forud for alle andre.
Ud fra dette Synspunkt skrev jeg saa under Titlen »En
national Opgave for Danmark« en længere Redegørelse i »Dansk
Tidsskrift« i Fjor. Jeg antydede heri dels de videnskabelige
Opgaver, der laa nærmest for Haanden, dels dem, som en saa-
dan fast Station i større eller mindre Grad vilde faa Betydning
for indenfor alle Naturhistoriens Grene, saavel som nogle Op-
gaver af praktisk økonomisk Betydning, hvis Løsning passende
her kunde tage sin Begyndelse. Min Plan fandt en Tilslutning
saa hurtig og varm, som jeg knapt havde turdet vente det. Faa
Dage efter at min Redegørelse var udkommen, skrev Prof. Dr.
Georg Brandes et langt og varmt Indlæg for Planen i »Politiken«
12. Okt. 1903. Dette Indlæg efterfulgtes af lignende af Musæums-
inspektør C. H. Ostenfeld i »Berlingske Tidende« 13. Okt. 1903,
af Docent Kolderup Rosenvinge i »Botanisk Tidsskrift« 25. Bd. 3.
H., af Assistent under Danmarks geologiske Undersøgelse N.
Hartz i »Jyllandsposten« 27. Okt. 1903, af Kontorchef ved den
Kgl. grønlandske Handel Krenchel i »Nationaltidende« 16.—18.
Novbr. 1903 samt af talrige unavngivne Indlæg i Hovedstads-,
Provins- og sønderjydsk Presse.
I Efteraaret 1903 indsendte jeg saa Andragender til Carls-
bergfondet om Midler til Stationens Anlæg og til Kultusmini-
steriet om Bevilling til Statens Overtagelse og Drift af Stationen.
Disse Andragender støttedes med Anbefalinger fra Konsistorium,
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, Den Kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole, Kommissionen for Grønlands geologiske og
geografiske Undersøgelse, fra »De danske Atlanterhavsøer«s grøn-
landske Sektion, Den botaniske Forenings Bestyrelse samt fra
Professor zoologiae Dr. H. Jungersen. Efter min Anmodning