Atlanten - 01.01.1904, Page 149

149 —
de følge med Hesten; Sadlerne ere ikke altid saa gode, som
de burde være, det er derfor tilraadeligt at købe eller laane et
Faareskind, naturligvis med Ulden paa, og spænde det over
Sadlen; saa sidder man blødt. Til den fuldstændige Udrustning
hører endelig en Pisk, det bør helst være en islandsk Pisk; den
kan købes for et Par Kroner. Hele den her nævnte Udrustning
er i det hele ikke dyr.
Hvorfor skal man saa rejse til Island i sin Ferie? Fordi
man ikke noget andet Sted faar bedre eller sundere Klima, renere
og friskere Luft at være i end der; det er nervestyrkende i
højeste Grad, og saa kommer dertil, at intet Sted er selve
Rejsemaaden, Befordringen, morsommere end den, man der har.
Jærnbaneture er sandelig ikke morsomme, man ser lidet, faar
et meget flygtigt Indtryk af de Egne, man suser igennem, naar
man vil gøre sig den Ulejlighed at staa ved et Vindue, for ikke
at tale om forskellige Ubehageligheder. Ikke engang Skydsture
i Norge, hvor man sidder i aabne Vogne eller Kærrer, kan
maale sig med Rideturene i Island; man maa dér holde sig til
de slagne Landeveje; vil man se noget længere borte fra Vejen,
maa man kravle af — eller undvære Synet. Anderledes paa
Island. Der kan man, siddende paa sin Hest, foretage alle
mulige Afstikkere fra Vejen, snart for at se nærmere paa en
Fos, snart for at hvile sig paa en smuk, vinkende Græsslette,
snart for at undersøge et eller andet mærkeligt Naturfænomen
o. s. v. Kort sagt, man føler sig saa fri og uafhængig som ingen
andre Steder og kan nyde Guds frie Natur og dens Herligheder
fuldtud. Man er desuden helt og holdent uden for al europæisk
Støj og Larm og saa velsignet fri for alt Avisvrøvl. Man siger,
at det er særlig af den sidste Grund, at saa mange Englændere
søge derop og opholde sig der saa længe. Den Herlighed er nu
snart forbi, for saa vidt som telegrafisk Forbindelse i den nær-
meste Fremtid vil knytte Island til Omverdenen. Og dog vil
dette næppe gøre synderligt Skaar i den idylliske Ro, som hersker
deroppe. Der er intet, som generer, ingen Kryb eller giftige
Insekter, kun paa enkelte Steder kan der være Myg eller Fluer,
men da i Regelen af en meget fredelig Karakter.
En Rejse i det indre er højst afvekslende, og saa godt som
alle Vegne frembyder der sig for Øjet skønne, frodige Dale med
rislende Elve, der paa sine Steder styrte ned i skummende Fosse-
fald, tiltalende Græssletter, Fjælde med eller uden Sne i højst