Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 150
150
forskellige Formationer, skinnende Søer, rygende Kilder, og saa
engang imellem paa sine Steder duftende Krat.
Den føromtalte Tur fra Reykjavik til Geysir—Guldfos er
overordentlig interessant, fordi man der lærer saa meget af den
islandske Natur paa een Gang at kende. Først rider man over en
af disse golde Heder (lave Fjældstrækninger), som i og for sig ikke
ere tiltalende, men dog interessante. Saa faar man den herlige
Tingvoldsø med de smukke Øer og den dejlige Fjældkrans rundt
omkring, glødende i Aftensolen. Et herligt og imponerende Syn!
Saa kommer selve den gamle Altingsplads med dens over-
vældende Kløft og dens Vægge. Alt er her historisk mærkeligt,
Elven, Gaarden, Resterne af de gamle Roder o. s. v. Rejsen gaar
videre over hele Lavastrækningen, der først rigtig viser den lille
islandske Hests Fodsikkerhed, dernæst atter Hede, saa Sletter
af forskellig Art med Smaasøer; i det fjerne øjnes en høj, hvid
Røgsøjle, man efterhaanden nærmer sig. Man rider længe igen-
nem Skov og forbi skovbevoksede Skrænter, der dufte dejligt,
især hvis det har regnet lidt; man passerer Elve, delvis paa Rro,
kommer forbi forskellige Gaarde og har blaanende Fjælde til alle
Sider. Endelig Geysir og det mærkelige Terræn deromkring.
Men det smukkeste af alt er dog maaske Turen fra Geysir til
Guldfos (l1/., Time). Og saa endelig Guldfos, et Vandfald, der
stolt bærer sit Navn med Rette. Jeg har set mange Vandfald,
baade paa Island og i Norge, men intet af saa majestætisk Skønhed.
En dansk Dame, der ikke havde været søstærk, og havde
udtalt, at Sørejsen egentlig var for besværlig, og som saa skulde
foretage en Rejse til Lands, erklærede efter den første Dagsrejse
over Fjæld og igennem Snedriver, at nu var hele Søturen lønnet.
Det er vistnok de fleste, der ville sige saa; men herefter
skulde der helst være endnu flere Danske — og Skandinaver
overhovedet —, der skænkede sig selv Lejlighed til at sige saa.
Telegraf til Færøerne og Island.
Ved Havnekaptajn C. F. Dreehsel.
Mellem Ministeriet for offentlige Arbejder og Store Nordiske
Telegrafselskab er der afsluttet en Overenskomst angaaende
de Koncessionsbetingelser, paa hvilke Selskabet er villigt til at
overtage Anlæg og Drift af et undersøisk Kabel mellem Shet-