Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 187

187 —
tykning og Taage, alt medens Atlanterhavsbølgerne rulle os i
Møde, søgrønne og salte med Skummet brusende over deres
brede Rygge. Saa mildnes Vejret hurtigt, og Skibet fører os ind
i det dybblaa Tropehav, ind til Passatens evige Sommer.
En solklar Morgen stige Jomfruøernes Bjærgtoppe frem i
Horisonten, og snart glider Skibet langs St. Jans og St. Thomas’
skovklædte Skrænter. Hist og her blander det gule, vintervisne
Græs sin lyse Farve i det mørke grønne, og i Kikkerten ser man
Rødehuk og de andre Pynters stejle Skrænter mod Søen straale
i cinnober- og okkerfarvet Pragt. Hist og her hæve Agaverne
deres ranke, gulblomstrede Kandelabre over det tornede Krat, og
i Bunden af Bugterne svaje Kokospalmerne for Brisen, medens
Brændingens Brus kappes i Hvidhed med det snehvide Koral-
sand.
Snart runde vi Pynten ved Miihlenfels Batteri, hvor det
lille Fyrtaarn staar foran Karantænestationens Bygninger, og
pludselig se vi St. Thomas’ By, Charlotte Amalia, Vestindiens
mest maleriske By og bedst beskyttede Havn, ligge paa de fire
Høje med de livligt farvede Huse blandt Havernes og Parkernes
frodige grønne, et sydlandsk Billede, der fæster sig uforglemme-
lig i Erindringen.
Jeg skal ikke dvæle ved det ejendommelige vestindiske
Folkeliv eller ved de mange smukke eller karakteristiske Bygninger,
Gadepartier og Interieurs, som Byen frembyder. Det skal ikke
beskrives, men ses, males eller — paa god Turistmaner —
fotograferes; Vestindien med sit klare Lys er »Kodak«-Fotografens
Paradis.
Af mere Interesse for den rejsende vil det være at erfare,
at i Byens Butiker kan man faa alt, hvad der er blevet glemt
i Skyndingen herhjemme, eller som man har følt Trang til under-
vejs. Byens 5—6 Pensionater ere næsten alle renlige og gode og
staa, hvad Maden angaar, vel nærmest paa Højde med jævne
danske Provinshoteller.
Til Udflugter i den nærmeste Omegn kunne Byens Drosker
benyttes. Mod Vest gaar Turen rundt ad »de Beltjen Road«
ved Foden af Frederiksberg, hvorpaa det gamle Fæstnings-
taarn, Frederikstaarnet (bygget ca. 1700), findes, og derpaa rundt
om det flade Land, der tilhører Plantagen Thomas, populært
kaldet »Sugar estate«. Mod Vest kører man, om end med noget
Besvær, ud forbi Kirkegaardene og Brødremenighedens ældste