Atlanten - 01.01.1904, Page 195

— 195 —
Om et Par Smaaerhverv for Færøerne og Island.
Ved Dr. phil. F. Børgesen.
Jodindvinding af Tang. Sidste Sommer tog jeg med Damper
langs den norske Vestkyst mellem Molde og Trondhjem.
Det var mig da paafaldende, at man rundt omkring paa
Kysterne saa Røgsøjler stige til Vejrs tilsyneladende hidrørende
fra smaa Baal. Jeg forhørte mig naturligvis om Bord om, hvad
det var, Beboerne brændte, og fik saa at vide, at Røgen stammede
fra Miler, hvori man brændte »Tarestilke« (Stilke af Laminarier),
idet Asken af disse anvendtes til Jodindvinding. Den Tanke slog
mig da, at her muligvis var en Industri at tage op for Færøernes
og Islands Vedkommende. Ankommen til Kristianssund søgte
jeg derfor nærmere Oplysninger om Fremgangsmaaden ved For-
brændingen af Algerne og hvilke Tangarter, der bedst egnede sig
herfor, samt hvad Udbytte det kunde give.
Af en Skibshandler Arne Arnesen modtog jeg et trykt
Reglement for Tangbrænding, det er udfærdiget af de norske
Jodfabrikanters Forening sammen med de skotske Fabrikkers
Agenter. Af dette Reglement skal jeg gengive det væsentligste:
»Til Forbrænding af Tangaske maa kun anvendes »Tåre« (Laminaria
digitata). Andre Tangarter er det ikke tilladt at anvende.
Hvad der særlig er at iagttage ved Tangbrændingen — specielt for
Drivtang — er, at Tangen, idet den bringes paa Land til Tørring, er i
frisk Tilstand og ikke under længere Tids Henliggen i Stranden er be-
gyndt at gaa i Forraadnelse.
Tangen maa skæres eller opsamles i godt Vejr og hurtigst muligt
bringes paa Land og tørres, helst paa Fjældgrund eller sandfri Mark.
Dnder opstaaende Uvejr samles den til Tørring udspredte Tang sammen
i store Dynger, »Saater«, for at beskyttes mod Regnen. Disse Saater
maa dog atter, saa hurtig som Vejret tillader det, igen spredes til videre
Tørring, da ellers Dyngen gaar i Forraadnelse, hvorved Tangen bliver
ubrugelig.
Drivtang opdrevet i Sandbugt er ikke anvendelig, saafremt der til
samme har klæbet sig Sandkorn. Af samme Grund maa Tangen aldrig
tørres paa sandholdig Jord.
Brændingen sker paa den Maade, at man først antænder nogle faa
Spaaner, der lidt efter lidt dækkes med tør Tang. Hermed fortsættes,
1(let man stadig passer paa, at Flammen ikke slaar ud, i Lighed med
forbrænding af Trækul i Mile. Efterhaandén som Forbrændingen
skrider frem, kan man dække med mindre tør (halvtør) Tang og til
sidst med vaad Tang.