Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 211

— 211
at Eskimoerne selv skulde betale Omkostningerne ved deres
Kultivering. Der aabnedes en Handel med eskimoiske Pro-
dukter, og denne Handel har været skæbnesvanger for Eski-
moerne, hvis hele Erhverv i sin oprindelige Form er baseret paa,
at de kun skulle fange og jage til deres egen Husholdning. Saa
snart de for Eksempel skulle til at sælge Spæk, komme de ind
paa et Skraaplan, for de ville ikke i Længden kunne skaffe til-
strækkeligt baade til sig selv og andre. Der kommer en Tid,
da de blive nødsagede til at faa en Stigning i de Produkter, de
afhænde. De maa blande fremmede Elementer ind i deres
gamle Fangstmetode, men i det Øjeblik, Skydevaabnet bliver
uundværligt for de gamle Harpunkastere, er Kajakfangsten i sit
eskimoiske Princip dødsdømt. Og det har nu vist sig, at kun
Halvdelen af Grønlands Befolkning er i Stand til at ernære sig
udelukkende ved Sælfangst.
Vi ere altsaa naaede til et Vendepunkt, vi have selv ved vor
Paavirkning ført Eskimoerne saa vidt frem, at det gamle natio-
nale Erhverv ikke længere er tilfredsstillende. Der maa gøres
noget for de mange, der ikke længere du til at være Sælfangere,
og vi maa gøre os det klart, at det er ubilligt at forlange, at
en Befolkning, som vi selv have ført bort fra de ledende Prin-
cipper i den eskimoiske Tilværelse — og opblandet med saa
meget dansk Blod, at de ikke længere ere Eskimoer —, ved-
blivende skal være udelukkende henvist til et eskimoisk Er-
hverv. Vi maa skaffe dem nye Erhvervsmuligheder, som ere
forenelige med Landets Natur og Folkets Udvikling. Aldrig har
Nødvendigheden af Reformer i det grønlandske Samfund været
mere paatrængende end nu, men heller aldrig have Udsigterne
fd at faa dem gennemførte været lysere end nu. Der er i Øje-
blikket en Interesse for Grønland, som ingensinde før, og baade
Regering, Rigsdag og Presse har i den sidste Tid vist Grønland
cn Opmærksomhed, som maa give alle Grønlændere Haab og
Forventning om, at en ny Tid for Grønland ikke længere er fjern.
Aaret 1905 er blevet et Mærkeaar i Grønlands Historie, thi
da blev Magister Porsilds faste videnskabelige Station realisabel
ved en privat Mands, Justitsraad Holcks, store Fremsyn, og
da fremkom Kommandør Holm med sit storstilede Forslag til
Tam-Reners Indførsel (se Atlantens Nr. 12 og 15), — et Forslag
der taler til alle dem, der nu leve i fortrykte Kaar, fordi de
ikke længere ere i Stand til at tage det gamle eskimoiske Er-