Atlanten - 01.01.1904, Page 214
— 214 —
Meddelelser fra Dansk Vestindien.
Lovgivningsarbejdet. Medens de mange Forslag i Kom-
missionsbetænkningen, der angaa Øernes Forvaltning og Beskat-
ningsforhold, samt den nuværende Hærstyrkes Afløsning ved et
Gendarmerikorps endnu ikke ere endelig behandlede i Kolonial-
raadene, er det dog værd at lægge Mærke til, at der i de alle-
rede nu gennemførte Love er tilvejebragt Reformer af største
Betydning for Øernes Befolkning. Ved Møntloven skabtes der
for første Gang i Øernes Liv en dansk-vestindisk Guldmønt og
derved en fast Basis for Værdien af den lokale Mønt. Guld-
Mønten blev sat i Cirkulation fra Februar Maaneds Begyndelse,
da Den dansk-vestindiske Nationalbank aabnede sine Kon-
torel i alle tre Byer, og samtidig udstedtes Bankens nye Sedler,
der ere betalbare i København, medens de tidligere af Finans-
ministeriet udstedte saakaldte Kreditbeviser kun vare gyldige i
den lokale Cirkulation og end ikke modtoges ved Finanshoved-
kassen. Alene dette er jo af stort Værd for Øernes Forretnings-
liv. Af endnu større Betydning er det, at den nye Bank be-
skæftiger sig med alle til moderne Bankvirksomhed knyttede
Forretninger, og altsaa ogsaa paa Hypotheklaan- og Sparekasse-
omraaderne vil skabe tidssvarende Tilstande paa Øerne. Ved
Lotteriet er der skabt en ny Indtægtskilde for de magre Kolo-
nialkasser, og selv om det endnu ikke er lykkedes at afsætte hele
Seddelbeløbet for hver Trækning, er Virksomheden dog i en for
Budgettets Status glædelig Fremgang.
Der ei saa meget desto mere Grund til at fremhæve disse
Forhold, som det synes, at Gennemførelsen af de øvrige af
Kommissionens Forslag paa mange Punkter møder Modstand,
ikke saa meget paa Grund af selve Forslagenes Indhold, som
fordi der paa Øerne er en stærk Opinion for, at Staten bør
o\eitage Udgifterne til Gouvernement og til Gendarmeri. Ganske
særlig vil Gendarmeriloven kunne gennemføres, omend med
enkelte meget ønskelige Ændringer, saafremt Rigsdagen vil gaa
ind paa at lægge Udgiften over paa Statskassen.
Gouvernørpostens Besættelse. Den Frist, der var sat
for Gouvernør ad interim Nordliens Forbliven, er forlængst ud-
løben, og det er meget naturligt, at der er foretaget en endelig
Besættelse af Gouvernørposten.