Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 218

218 —
mer saa Transporten hid til Alten. Denne vil antagelig koste ca. 5
Kr. pr. Dyr.
4. Mose (Rensdyrlav) vilde maaske kunne l'aaes her, ialfald delvis, og
til en Pris af ca. 10 Kr. pr. Hestelæs, naar den blev bestilt itide —
paa Eftersommeren (August, September). Den lægges nemlig om
Høsten sammen i passende Hauge paa et Læs i hver. oppe paa
Fjeldet, og kjøres hjem til Bygden paa Vinterføret.
Men da jeg antager, at hver Ren vilde behøve ca. 2 saadanne
Moselæs til Rejsen, vilde dette store Kvantum — 200 Læs — van-
skelig kunne tilvejebrindes her. Desuden har jeg Grund til at tro,
at Mose kunde skalfes billigere og bedre fra Omegnen af Røros — lil
Trondhjem.
o. Jeg tror, at man uden synderlig Vanskelighed, kunde faa Lapper
herfra til al følge Rensdyrene til Grønland og opholde sig der et
Par Aar, naar man betalte dem godt. Men dette maatte gjøres.
De Lapper, der reiste herfra til Alaska, forpligtede sig til at
være der i 2 Aar og fik 1000 Kr. pr. Aar, fri Kost og endel Klæder.
For at faa fri Tilbagereise maatte de tjene l/t Aar efterpaa.
Noget lignende — eller maaske mere — maatte man være forbe-
redt paa at betale i dette Tilfelde ogsaa. Ganske vist vilde man
maaske kunne faa billigere Folk. Men at spare her, vilde være al-
deles utilraadeligt, da man derved kunde risikere at faa udygtige
og uordentlige Mænd, der vilde ødelægge hele Foretagendet.
Angaaende selve Foretagendet i sin Helhed, kan jeg neppe udtale
mig med nogen Bestemthed. Dertil udfordres Kjendskab til Forhol-
dene paa Grønland, og saadant har jeg ikke. At det vil lykkes at faa
kjøbt Rensdyr og overføre disse til Grønland samt at engagere Lapper
til Dyrenes Bevogtning og til at oplære Eskimoerne eller Grønlænderne
i Renbedrift, derom nærer jeg ikke synderlig Tvil. Men om Renen vil
trives paa Grønland, er vanskeligere at sige noget. Det vil selvfølgelig
hovedsageligst komme til at bero paa Ernæringsforholdene — om der er
tilstrækkelig og passende Føde at finde baade Sommer og Vinter. Om
Sommeren antager jeg dog, at der nede ved Kysten vil være nok af
Græs og Urter at finde for dem. Vinterbeitet er maaske mere tvil-
somt. Deres Vinterføde her i Norge er omtrent udelukkende Mose (Ren-
lav) samt lidt Star og Myrgræs, der tildels bruges til Hjemmefoder for
Kjøreren. Det forekommer mig derfor, at hele F’oretagendet vil være
mest afhængig af, hvorvidt der paa Grønland findes Renlav i
tilstrækkelig Mængde og af god Beskaffenhed, samt om den
er let tilgjengelig for Dyrene til enhver Tid og under alle
Vejrforhold.
Den største Vanskelighed, vore Lapper har at kjæmpe med under
Renbedriften er, naar der om Vinteren lægger sig haard Skare (Isskorpe)
over Sneen, eller naar der om Høsten, før Sneen kommer, dannes Is-
skorpe over Jorden og Mosen. Paa Grund af saadanne Omstændig-
heder mister Lapperne ofte Rensdyr her.
Jeg har søgt at faa en Samtale med Ole Raima, den ene af de Lap-
per, der fulgte Nansen paa hans Grønlandsfærd og nu bor ved Karas-