Atlanten - 01.01.1904, Page 222

— 222 —
Jeg skal imidlertid ikke indlade mig paa nærmere Omtale
af mange Urigtigheder i, hvad Hr. M. B. beretter, men skal blot
berøre, at Hr. Af. B. fortæller, at man næsten ikke kan færdes paa
Færøerne uden Livsfare, at han skildrer en »Ur« som »en Grus-
flod, der kan være 100 Fod bred, og som strømmer eller glider
fra Bjærgtoppen helt ned til Havet«, og at han ikke tager i Be-
tænkning at sige: »Færingerne leve hovedsagelig af Fuglefangst.<
Dette sidste maa jeg dog anholde. Hr. M. B. kan ikke tro, at dette
er rigtigt. Fuglefangst er ganske vist endnu en Indtægtskilde, men
spiller ingen væsentlig Rolle. Man kan atter her ikke lade være
at tro, at sligt siges og skrives, fordi det lyder saa interessant,
saa spændende. Det pirrer Nerverne at høre om Færinger, der
(i maleriske Nationaldragter) hænge i en Hundreder af Alen
lang Line ned langs den lodrette Fjældvæg, imellem Himmel og
Hav, for med Livsfare at tjene et kummerligt dagligt Brød, og
det er ikke nær saa morsomt at fortælle, at Færingernes Hoved-
erhverv er Faareavl og Fiskeri, at 100 store Kuttere aarlig
fange Fisk for op imod lx/2 Million Kroner, at Baadfiskeriet
giver store Summer, at man begynder at lægge Motorer i Kut-
terne og Baadene, at Handelsmændenes Omsætning i Bygderne
ofte er langt større end Omsætningen hos en Købmand i en
større dansk Provinsby, at der drives rationel Hvalfangst fra 6
Stationer med 9 Dampere, og at 3 til ere under Opsejling, at
stadig mere og mere af Jorden opdyrkes, at Træplantning er
begyndt, at her er Højskole, Lærerskole, Navigationsskole, en
Sparekasse, snart kommer en Bank og Telegraf, at der er kraf-
tigt politisk Liv, vaagnende Folkeoplysningsbestræbelser, spirende
Sportsinteresse (endog et Par Cykler), og at man selv i ret af-
sides Bygder paa en Regnvejrsdag let kan finde 3 Mand til en
L’hombre. Her er dog altsaa lidt Civilisation, og det maa man
ikke glemme, naar man skriver eller taler om Færøerne.
Saa siger Hr. M. B. videre: »Man mærker ikke, at disse
Øer høre Danmark til«. Jo man gør! Kommer man sejlende
med Damperen til en færøsk Bygd, vil man se Dannebrog gaa
til Tops paa alle Flagstængerne. Man finder en Befolkning,
som for største Delen meget godt forstaar dansk Tale, som læser
Dansk, og som næsten kun skriver Dansk, ofte forbavsende godt
Dansk, naar man erindrer, at det ikke er deres Modersmaal.
Mange unge have været paa danske Højskoler og have derfra
medbragt meget ægte og godt dansk. Vi høre vore egne kære