Atlanten - 01.01.1904, Síða 223
— 223 —
Melodier synge, og ingen, der har levet her nogen Tid, vil være
i Tvivl om, at dansk Kultur og Aandsliv har de dybeste Rødder
i det færøske Folk. Og heller ikke behøver man at lede længe
om Sympati for Danmark. Blot forlange Færingerne Plads for
færøsk Ejendommelighed og for færøsk Sprog; og vilde vi agte
dem, hvis de ikke holdt paa deres Modersmaal? Det er derfor
ikke deres Mening at fortrænge dansk Sprog. De ved for godt.
at gennem det dansk-norske Sprog gaar en Vej til aandelig og
materiel Fremgang, og at det vilde betyde Tilbagegang at und-
være Kendskab til et Sprog, som dog læses af op imod 5 Mil-
lioner Mennesker.
Hvad Færingerne kunne bebrejde de danske, er Mangel paa
Kendskab til Landet og dets Folk og?paa Interesse udover Kurio-
sitetens. De ville gerne have, at man i Danmark skal vide, at
det ikke er halvvilde Folk, der bo her, at de ikke leve i Huler
og drikke Tran af Gadelygterne — som Sagnet tidligere har
fortalt — men at der her leves et civiliseret Liv, og trives et
kraftigt og fremadstræbende Folk.
Hr. M. B. ender sit Foredrag med at sige: »Politisk have vi
intet at bebrejde os overfor Færøerne. Vi have Underskud af
Øerne . . .« Dette er næppe helt rigtigt. For det første har
Danmark i tidligere Tid haft saare meget at bebrejde sig politisk
overfor Færøerne, og saa Underskuddet —.
Jeg tror ikke, at Danmark har Underskud af Færøerne, om
det end kan se saaledes ud paa Finansloven, og jeg anser det
for urigtigt, at det siges og tros, at Færøerne ere ligegyldige for
Danmark. Jeg tror, at der, naar den dansk-færøske Ballance
gøres rigtigt op, vil findes et Plus for Færøerne, som ganske
vist ikke staar i Finansregnskabet, men som dog er der, og som
ikke maa undervurderes.
Danmark er et saa lille Land, at det ikke taaler at glem-
mes, thi saa glemmes ogsaa Hensynet til det, naar der engang
spilles om dets Eksistens. Det har da sin Betydning, at det
bringer sig i Erindring saa ofte som muligt og paa saa forskel-
lige Omraader som muligt. Og her have Færøerne deres Mission.
Færøerne ligge i Centrum for en Skueplads, hvor der kæmpes
om store Interesser, i Centrum for Nordhavsfiskerierne, og det
er ikke uden Betydning for Danmark at være med i Legen her.
Det har sin Betydning, at alle de engelske, franske, tyske, hol-
landske og norske Fiskerskibe, der sværme over Nordhavet, se