Atlanten - 01.01.1904, Síða 233

233 —
Ole HaVna’s Mening om Rensdynavi
i Grønland.
Ved Kommandør G. F. Holm.
Efter Anmodning af Amtsagronomen i Finmarken har Sogne-
præsten i Karasjok udspurgt Fjældfinnen Ole Nilsen Ravna,
der fulgte Nansen paa hans berømmelige Grønlandsfærd, angaa-
ende hans Mening om Betingelserne for Rensdyravl i Grønland.
Ole Ravna er den eneste Rensdyrlap, der har færdedes i de is-
fri Egne ved det indre af Grønlands Fjorde, hvorfor man, ind-
til der har været Lapper deroppe med det særlige Formaal for
Øje at undersøge Forholdene, maa tillægge hans Udtalelser den
største Vægt. Amtsagronomen har med Skrivelse af 3. April
sendt mig det Brev om Ole Ravna, som han har modtaget fra
Sognepræsten, efter hvilket jeg her skal tillade mig at meddele
følgende:
Ole Ravna antager, at der i Grønland vil være meget godt
»Bejte« for Renerne. Han har selv haft Lejlighed til at iagttage
Forholdet saavel om Vinteren som om Sommeren. Den eneste
Vanskelighed vil være at skaffe Renvogterne Brændsel om Vin-
teren. Hvis man vil have Lapper til at passe Renerne, antager
han, at der maa bygges smaa Huse til dem inde i Fjordene,
hvor de maa have Stenkul til Brændsel. Da der i Grønland
hverken findes Ulve eller »Rentyve«, trænger Renen om Vinteren
ikke til anden Bevogtning, end at de syge Dyr og Kalvene maa
holdes samlede ved Vinterhuset. Det vil derfor ikke være nød-
vendigt om Vinteren at flytte fra Sted til Sted. Grønlænderne
maa antagelig om Vinteren kunne benytte Jordhytter, opvarmede
med Tranlamper, ligesom ellers i Grønland. Om Sommeren vil
det være en let Sag at faa Brændsel, da man har Dværgbirk og
Smaakrat at tage af.
Ole Ravna antager, at det ikke vil være vanskeligt at faa
nogle yngre Folk til at rejse derover for at oplære Grønlæn-
derne i nogle faa Aar. En af Folkene bør dog være en ældre
og erfaren Fjældfin, og han lader ikke selv til at være uvillig
til at paatage sig denne Rejse. Angaaende Betalingen derfor,
maa der fra dansk Side gøres Tilbud.
Sognepræsten mener, at det vilde være et stort Held, hvis
man kunde faa Ravna til at forestaa Forsøgsdriften, dels fordi