Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 243

— 243 —
havde set enkelte Eksempler paa Flid, Energi og aandelig Ud-
vikling blandt Negrene, hvilket var et Bevis for, at disse i det
mindste ikke alle savnede Betingelser for en højere Udvikling.
Da jeg selv er aldeles ukendt med Forholdene paa vore vestin-
diske Øer, kan jeg ikke udtale mig om, hvor vidt Negerbefolk-
ningen der skulde være særlig uimodtagelig for Kulturpaavirk-
ning; men naar man ser hen til, hvad der andensteds er op-
naaet i denne Retning ved Anvendelse af en passende Opdra-
gelsesmetode, kan man ikke værge sig mod den Tanke, at der
ogsaa paa vore vestindiske Øer vil kunne udrettes overmaade
meget, og at vore Negre ere lige saa udviklingsdygtige, som de
have vist sig at være andre Steder under lignende Forhold.
Det Land, hvor Negerspørgsmaalet har spillet og stadig spiller
den største Rolle, og hvor der er gjort de største Anstrengelser
for at løse det, er de Nordamerikanske Fristater, og det er
de her indvundne Erfaringer, jeg i det følgende skål give en
lille Oversigt over, idet den, trøsterig som den er med Hensyn
til Negrenes Fremtidsudsigter i Amerika, formentlig vil være
lærerig ogsaa med Henblik paa Dansk Vestindien.
Ved den nordamerikanske Borgerkrig (1861—65) blev de o.
4 Millioner Negre, der levede i de 16 sydlige »Slavestater« og
Distriktet Columbia, frigjorte for Slaveriet, idet Kongressen den
31. Jan. 1865 vedtog den Grundlovsændring, at Slaveriet for
Fremtiden skulde være forbudt i de Forenede Stater. Foruden
de frigjorte fandtes der i Forvejen o. 1/2 Miil. frie Negre i de
»frie« Stater mod Nord. Det indrømmes nu af de fleste og
indsigtsfuldeste hvide Negervenner, ja endog af adskillige af de
mest fremragende Negerførere, at det havde været heldigt, om
man foreløbig var bleven staaende ved Frigørelsen og havde
gjort Tildelingen af fulde borgerlige og politiske Rettigheder af-
hængig af, at Negrene tilegnede sig et vist Lavmaal af Kund-
skab, Dannelse og Ejendom; der vilde herved være stillet dem
et ophøjet Maal at stræbe efter, som vilde have ansporet flere
og flere af de frigjorte til kraftig Selvvirksomhed, vakt deres
Ærgerrighed og sat en Præmie paa Driftighed og Energi.
Saaledes kom det imidlertid ikke til at gaa. Det sejrende
republikanske Parti var ivrigt efter at forfølge sin Sejr; allerede
1866 skænkede Kongressen Negrene borgerlige Rettigheder, hvor-
til 1870 kom politisk Stemmeret, og samtidig blev der truffet