Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 246

— 246 —
(Universiteter, Seminarier, Kollegier, Industri- og Landbrugssko-
ler m. m.), som efterhaanden ere opstaaede rundt omkring, og
som især have deres store Betydning ved at uddanne Negre til
Præster og Lærere for deres eget Folk.
Det er altsaa store Kræfter, der her ere satte i Bevægelse;
mange Hundrede Millioner Kroner ere i Aarenes Løb anvendte
til Bedste for Negeruddannelsen, og af kristen Broderfølelse har
en Mængde hvide bragt den de største personlige Ofre. Meget
er da ogsaa blevet udrettet — alene det, at Negerracen nu kan
forsyne sig selv med brugelige Præster og Lærere, er en Maale-
stok for, hvilket Fremskridt der er gjort i de forløbne 40 Aar
siden Frigørelsen.
Og dog — trods alle Ofre af Penge og personligt Arbejde
er »Negerspørgsmaalet« endnu saa brændende som nogen Sinde
i Sydstaterne, Vanskelighederne saa store og Lyspunkterne saa
faa, at mange selv velmenende Mænd ere nærved at anse Til-
standen for haabløs. »Negerbefolkningen«, siger en af de sag-
kyndigste amerikanske Forfattere, Dr. J. L. M. Curry*), »har
langtfra gjort saa store Fremskridt i industriel, social, aandelig
og moralsk Henseende som ønskeligt. Meget er blevet gjort for
den, og dog er en stor Del af den lige saa fattig, uvidende, sløv,
uforudseende og uskikket til at bære det Ansvar og nyde de
Fordele, der følge med Stillingen som frie Borgere og Vælgere,
som dens Forfædre vare ved Slutningen af Krigen. Det over-
vejende Flertal staar paa et lavt Trin i Intelligens og Moral,
har kun ufuldkomne Begreber om huslig Hygge og lever i den
krasseste Overtro. Ingen Landbefolkning i Europa, ingen Ar-
bejderklasse i noget civiliseret Land staar paa et lavere Stand-
punkt i huslig Hygge, industriel Dygtighed, i Evne til at paa-
virke den offentlige Mening og Aandslivet, end den sorte Befolk-
ning i Sydstaterne.«
Naar det saaledes i Nutiden, hvor man har en Menneske-
alders Erfaringer at se tilbage paa, maa indrømmes, at Neger-
oplysningsbestræbelserne for en stor Del have vist sig at være
spildte Kræfter, da er Grunden dertil den, at man stod overfor
en Opgave af en ganske ny og særegen Art, og at man derfor
ikke paa Forhaand havde noget passende Undervisningssystem
at anvende. De Nordstats-Lærere og Lærerinder, der begyndte
') U. S. A. Education Report 1898—99, S. .507 ff.