Atlanten - 01.01.1904, Page 256

256 —
lykkedes saa godt, som Tilfældet er, da skyldes dette i første
Række Grundlæggerens, General Armstrongs, ædle og milde Per-
sonlighed. Det var ham, som straks fra Begyndelsen af satte
sit Præg paa Skolen, og det er hans Aand, der endnu stadig
svæver over dens hele Liv. Det laa jo netop fra først af i hans
Tanke, at de unge Negre, der havde gennemgaaet Uddannelsen,
skulde føle sig som Missionærer for en højere Kultur og en re-
nere Livsførelse; de skulde være Lys, der hver i sin Kreds skin-
nede frem gennem Vankundighedens Mørke, de skulde være
Eksempler til Efterfølgelse og Foregangsmænd for deres Race.
At dette virkelig er blevet Tilfældet i en aldeles forbavsende
Grad, er der utallige Vidnesbyrd om; enhver Elev, der gaar ud
Eleverne marsjerer til Middag paa Stiftelsesdagen. Hampton.
fra Hampton, føler denne Missionsaand i sig, og hvor han slaar
sig ned, enten det nu er som Lærer eller som almindelig Næ-
ringsdrivende, vil hans Indflydelse snart gøre sig gældende i
Omegnen. Denne Skolens ejendommelige Aand bæres naturlig-
vis først og fremmest af Lærerpersonalet, hvis hele Liv og Fær-
den saa at sige maa være gennemglødet af og være et Udtryk
for det Ord: »Jeg er kommen for at tjene og ikke for at lade
mig tjene«; dermed staar og falder den. Dernæst er der nøje
Tilsyn med Eleverne, der jo saa godt som uafbrudt holdes i
Aande med legemligt eller aandeligt Arbejde; de unge Mænd ere
underkastede militær Disciplin, gaa med Uniform og maa ikke
forlade Skolens Grund uden Tilladelse; Tobaksrygning, Kortspil
og Nydelse af Spiritus er forbudt; der indprentes Eleverne Søm-