Atlanten - 01.01.1904, Side 258

— 258 —
Venner af dens Virksomhed til at betale Undervisningen for saa-
danne, ligesom dens Drift i det hele for en meget stor Del bæres af
Pengemidler, der indsamles ad Godgørenhedens Vej. Dens faste
Tilskud fra Staten og fra forskellige Legatfond er kun en ringe
Del af de Summer, der ere nødvendige til at holde den i Gang.
For endnu en Gang kort og klart at sammenfatte »Hamp-
ton-Tanken« og »Hampton-Systemets« Midler og Maal, skal føl-
gende rammende Udtalelser af General Armstrong anføres:
»Vor Opgave er ikke blot at gøre Folk til Elever, men at
gøre Eleverne til Mænd og Kvinder, at opdrage Karakteren og
uddanne Lærere og Ledere.«
»Hampton-Skolen hylder først og fremmest Tanken om Ar-
bejdet som en moralsk og opdragende Kraft.«
»Hvis Hampton er noget, er det et Missionsarbejde for at
udbrede et rent kristent Livs Sandheder blandt Negrene i Syden
og Indianerne i Vesten.«
»Hampton-Kandidaterne som Helhed synes at være gennem-
trængte af en Aand, som driver dem til personlig Bestræbelse
for deres Folks Forløsning.«
»Jeg nærer ingen Frygt for Racespørgsmaalet, saa længe
som Hampton er stærk og sund. Det er min Overbevisning, at
Hampton har Kendsgerninger og Resultater at opvise, som vise
Vejen til en fredelig Løsning af Racespørgsmaalet.«
Den sidste Udtalelse, hvis Sandhed nu vistnok kan siges at
være almindelig anerkendt i de Forenede Stater, leder os natur-
ligt ind paa nogle Betragtninger over den industrielle Negerop-
dragelses sociale Betydning. Som før nævnt, og som det er al-
mindelig bekendt ogsaa her i den gamle Verden, vaander det
amerikanske Samfundslegeme sig endnu stadig under det alvor-
lige og vanskelige Negerspørgsmaals Mareridt, og kun alt for
ofte melde de uhyggelige Lynchinger os om, hvor frygtelig den
Lidenskabens Strøm er, som dette Problem kan sætte i Bevæ-
gelse. Den vigtigste Aarsag til denne dybe Kløft mellem Ra-
cerne er den uhyre Forskel imellem deres respektive Kultur-
standpunkter, som gør, at Negrene i de Stater, hvor de udgøre
en nogenlunde betydelig Brøkdel af Befolkningen, af de hvide
maa opfattes som en tung Klods om Benet paa Fremskridt og
Udvikling og en Fare for vedkommende Samfund, et Vilddyr,
der kun kan holdes i Ave ved Terrorisme. Paa den anden Side
have dog talrige Erfaringer rundt omkring fra alle Egne af Uni-