Atlanten - 01.01.1904, Síða 260
— 260 —
teressant Skildring af sit Ophold paa Skolen, og især vidne hans
Udtalelser om General Armstrong om, hvilken mægtig løftende
Indflydelse denne sjældne og store Personlighed øvede paa
Eleverne. Washington er selv bleven det største Eksempel paa
Hampton-Systemets Fortrin. Selv om Hampton ikke havde
frembragt andre Elever end ham, er det blevet udtalt, vilde dog
alt, hvad der er ofret derpaa, have været vel anvendt. I 1881
blev Washington kaldet til at forestaa eller rettere oprette en
Negerskole af Hampton-Typen i den lille By Tuskegee dybt
nede i Syden, og ved sin utrættelige Energi, sin pædagogiske
Genialitet, sin store Veltalenhed, og ikke mindst ved sin Karak-
ters Renhed og Uegennyttighed og sit uhildede og besindige Syn
paa Negerspørgsmaalet har han nu bragt det dertil, at han selv
er æret af hvide og sorte som en af Amerikas bedste Mænd, og
hans Skole har endog overfløjet Hampton, hvad Størrelse og
Elevantal angaar. En særlig Ejendommelighed ved denne Skole
er, at den ledes udelukkende af Negre, noget som Washington
med Bevidsthed har gennemført for at vise, at hans Race meget
vel er i Stand til at løse en saadan stor Opgave; selv har han
stadig under sin Kamp for Skolens Fremgang arbejdet under
Indflydelse af denne Tanke, og han har følt det som et uhyre
Ansvar overfor sit Folk, at hvis hans Stræben mislykkedes, vilde
det i høj Grad styrke den paa den Tid hos mange hvide saa
almindelige Fordom mod al højere Negeropdragelse — et Ansvar,
som til Tider var ved at knuse ham med sin Vægt, men som
paa den anden Side ogsaa drev ham til at anspænde sine Evner
og Kræfter til det yderste. Han giver selv i sin ovennævnte
Bog gribende Skildringer af, hvilke Vanskeligheder han har haft
at overvinde, og man kan ikke nægte ham sin største Sympati
og Beundring. Hans Skole har et endnu mere »industrielt«
Tilsnit end Hampton—der drives i Tuskegee henved 40 Haand-
værk og Industrier — og det er Washingtons stærke Side at
studere de praktiske Livsforhold i Syden overordentlig nøje og
saa uddanne sine Elever netop med de forhaandenværende For-
hold saa tæt for Øje som muligt.
Til saavel Hampton som Tuskegee er knyttet store Børne-
skoler, der tillige tjene som Øvelsesskoler for de voksne Elever,
der særlig skulle uddannes til Lærergerningen. I disse Skoler
er det samme praktiske Undervisningssystem gennemført, som
anvendes overfor de voksne. Fra ganske smaa af lære Børnene