Atlanten - 01.01.1904, Page 261

— 261
at dyrke en lille Stump Have, at vadske og stryge, sy og lappe
o. s. v., og alt gaar som var det kun Leg. »Men denne Leg«,
siger en amerikansk Forfatter, »udretter to Ting. For det første
hjælper den til at lære Børnene, hvor langt vigtigere saadanne
Ting som Vadsk, Strygning og Madlavning er i det virkelige
Liv end Læsning og Skrivning, og dette afholder dem fra at
vokse op med falske Forestillinger om hæderligt Arbejde. Fol-
det andet lærer det dem virkelig at udføre disse Arbejder paa
den rette Maade. Børn, der undervises paa denne Maade, ere
i Stand til at gøre Nytte hjemme og kan senere taale et hvilket
som helst Kvantum boglig Lærdom uden at blive til Døge-
nigter .... Selv om jeg betalte 10.000 Dollars om Aaret for det,
kunde jeg umulig noget Sted i eller ved Ny York skaffe min
egen lille Dreng Fordelen af en saa god Skole, som det mest
pjaltede lille Negerbarn frit kan nyde paa Hampton-Institutet.«*)
Af ovenstaaende Udvikling vil det formentlig fremgaa, at
den industrielle Negeropdragelse i høj Grad fortjener Opmærk-
somhed ogsaa af os Danske, ikke blot fordi dette System i sig
selv hviler paa store og almengyldige pædagogiske Sandheder,
som sikkert kunde gøres frugtbringende paa adskillige Opdra-
gelsesanstalter o. lign. her hjemme i selve Danmark; men ganske
særlig er den af Interesse for os med Henblik paa vore vest-
indiske Kolonier. Det kan i denne Sammenhæng oplyses, at
allerede adskillige fremmede Regeringer have set dens Betyd-
ning, saa f. Eks. baade Porto Rico og Haiti bevilger Penge til
unge Negres Uddannelse i Tuskegee, som desuden søges af
mange Elever fra det øvrige Vestindien og Mellemamerika, ja
endog fra Afrika; i Skoleaaret 1904—05 var der saaledes ialt 81
Elever fra 12 fremmede Lande paa den nævnte Skole. Den
tyske Regering har til sine afrikanske Kolonier indkaldt nogle
Tuskegee-Elever som Foregangsmænd især paa Bomuldsdyrk-
ningens Omraade. Hvad vilde da være naturligere, end at Dan-
mark ogsaa søgte at drage Fordel af de glimrende Erfaringer,
som ere gjorte paa Negeropdragelsens Omraade i Fristaterne! Hvis,
som man formentlig tør antage, indtil det modsatte er klart be-
vist, de danske Negre ikke i aandelig Modtagelighed staa tilbage
for de amerikanske, kan jeg ikke se rettere, end at det industri-
*) Alb. Shaw i American Monthly Review of Reviews, April 1900.