Atlanten - 01.01.1904, Page 303
— 303 —
havde der paa dette Omraade hersket stor Planløshed og Vil-
kaarlighed, idet snart sagt hver skrivende Færing havde sit eget
Skriftsprog. Siden har der været større Enighed om Sprogets
Form, men nogen absolut Enighed om det hammerhaimb’ske
Færøsk som Normal-Sprog er der endnu ikke. Det har søgt at
nærme Skriftsproget til Islandsk og er derfor paa flere Punkter
lovlig langt fra Talesproget.
Endnu savnes færøske Skoleboger, men nogle ere dog for
Tiden under Udarbejdelse.
Det er at haabe, at det færøske Sprog maa finde den Plads
i Børnenes Undervisning, som Modersmaalet altid kan gøre
Krav paa, og at dette maa kunne ske uden Skade for Kendskab
til det danske Sprog, som er en nødvendig Betingelse for en
videre Kulturspredning — færøske Bøger ville altid paa Grund
den lille Læsekreds blive dyre, — og for det økonomiske Livs
Trivsel.
I Foraaret vedtog den danske Landmandsbank at oprette
en Bank paa Færøerne, »Foroya bank«, og selv tilvejebringe
hele Aktekapitalen, 300.000 Kr. Forinden Banken traadte i
Virksomhed, ønskede man dog paa Færøerne at gøre sig bekendt
med de for Banken vedtagne Love og overveje, om der ikke
maatte være Anledning til at fremsætte visse Ønsker for Banken,
saaledes om Anbringelse af færøsk Kapital, om en vis Indflydelse
paa Bankens Ledelse o.s.v. Lagtinget har da forhandlet Sagen,
og der synes at været ret almindelig Enighed om at vide Land-
mandsbanken Tak for dens gode Tilbud. Der har under Be-
handlingen hævet sig Røster for, at Banken skulde søge at opnaa
Ret til Udstedelsen af Sedler, men Resultatet synes at skulle
blive, at man i saa Henseende vil se Tiden lidt an. Forhaabent-
lig ville vi da til Vinter faa vor egen Bank her i Thorshavn.
Under Behandlingen af Telegrafsagen have Ønskerne særlig
gaaet ud paa at søge saa billige Takster som muligt til Danmark,
særligt at opnaa billig Besørgelse af Pressetelegrammer. Det
sidste vil være af allerstørste Vigtighed for Øerne, da det kun
ved meget billig Takst vil være muligt for Bladene her med deres
lille Abonnenttal at holde Læseværdenenen å jour med Begiven-
hederne i Verden. Vi kunne endnu ikke her ret gøre os fortro-
lige med, at den Tid er nær, da vi i vore Blade skulle kunne
læse om Gaarsdagens Tildragelser i den store Verden. Vi have jo
været vante til, at alle vore Nyheder vare 14 Dage gamle eller ældre.