Atlanten - 01.01.1904, Side 328

— 328 —
Det næste Spørgsmaal er, hvordan disse Undersøgelser skulle
foretages; om man enten skal lade de Lokaliteter, man til en
Begyndelse udsøger sig, jævnlig tilse et Par Vintre igennem,
hvad imidlertid let kan volde Vanskeligheder, eller om man
straks skal føre et mindre Antal Faar over. Med et mindre
Antal mener jeg kun saa mange, som der kan haves en tilstræk-
kelig Vinterforsyning til, saa de vilde kunne holdes i Live, selv
om Snelaget en større Del af Vinteren hindrede dem i at søge
Føde ude. Med Faarene maatte saa følge Hyrder eller Hyrde-
familier. Denne sidste Undersøgelsesmaade vilde muligvis være
at foretrække.
Endvidere vil der saa blive Spørgsmaal om, hvilke Faare-
racer der bedst vilde egne sig for Landet, en Opgave, der maatte
løses med forestaaende Henblik paa det Udbytte, de enkelte
Racers Uld og Kød kunde give; thi den Mulighed er jo ikke
udelukket, at en Race med finere og derfor værdifuldere Uld
vilde kunne betale sig bedre end en mere haardfør Race med
grovere Uld, naar den førstnævnte da overhovedet kunde lade
sig akklimatisere. De Racer, der først vil kunne være Tale om,
er selvfølgelig den islandske, færøiske og højskotske, maaske
særlig den sidste, der efter Kenderes Mening besidder betydelige
Fortrin frem for de to andre; men Forsøgene behøvede jo ikke
at indskrænkes til disse alene; thi der er ingen Tvivl om, at
Resultater og endog betydelige Værdier kan indvindes, naar
først Børnesygdommene ere overstaaede og Lærepengene betalte.
Men skal det hele blive til noget, maa der tages fat med
Omsigt og Energi, og alt maa drives saa rationelt som muligt,
næppe af Staten, men af private, der have fornøden Kendskab
ikke blot til Driften, men ogsaa til Afsætningsforholdene for de
Produkter, der kunne indvindes, og tillige have merkantil Dyg-
tighed nok til altid at faa dem betalte med Markedets højeste
Priser.
Der vil da som alt ovenfor antydet, naar Erfaringer exe
indvundne, og en Del af den yngre grønlandske Slægt gennem
Aar har været med i Arbejdet, kunne gives disse en hel ny øko-
nomisk Basis, først som Vogtere og Andelshavere og siden som
Ejere af større Faarehjorde — og de ville, idet de samtidig
kunne drive Fiskeri, uden at være afhængige af Sælens mere
eller mindre hyppige Forekomst ved de gi-ønlandske Kyster, al-
tid være sikie paa et godt Udkomme.