Atlanten - 01.01.1904, Page 330

— 330 —
staar for den store danske Befolkning Færingerne næppe som
Ligemænd. Endnu hæfter den danske Opmærksomhed sig ofte
for meget ved de rent ydre Forskelligheder, saa at man ser
Danske, der i Samkvem med Færinger synes at glemme, at det
er levende Landsmænd, de tale med, glemme Manden selv for
hans blanke Knapper og brune Kofte og behandle ham som en
slet og ret Musæumsgenstand, som et Eksemplar. Jeg glemmer
ikke let en dansk Herre, som i et større Selskab i en Forening
heroppe gav sig til at pille ved en ung ham ubekendt Færings
Dragt, bagfra og uden at tale med Manden, og jeg glemmer
heller ikke det Blik, som sendtes ham, idet Færingen vendte
sig om. Selvfølgelig havde vor gode Landsmand ikke i Sinde
at saare, men det er næsten det sørgeligste ved det.
Man kan sige, at sligt er Bagateller. Det er det paa en
Maade ogsaa, men det er Bagateller, der vidne om en Grund-
fejl i mange Danskes Betragtning af Færingerne. Det var den
Fejl, vi gerne skulde have rettet.
Og det kunde vi gøre, naar vi søge at bibringe de unge en
bedre Kundskab om Færøerne og det færøske Folk. Vore Lærere
og vore Skolebogsforfattere skulde tænke over det. I Geografi-
timen skulde Børnene lære vore Øer og deres Natur og Befolk-
ning grundigt at kende, i Fædrelandshistorien maa vi have op-
taget det lidet, der er at fortælle om Færøerne, i Naturhistorien
maa vi ikke glemme, at ogsaa Færøerne er et dansk Land, og
at de Fugle og Fiske, der leve her, ikke høre til fremmede
Landes Dyreverden, og støttende og supplerende alt dette kunde
saa de danske Læsebøger indeholde Udtog af de færøske Sagaer
og Skildringer fra Nutidslivet heroppe, vel at mærke sandfærdige
og forstaaende Skildringer og ikke det misforstaaende Snak, som
vi kun alt for ofte maa fordøje. Saa fik den danske Ungdom
at vide, at Færøerne ikke ere et dem uvedkommende Land, saa
lærte den at respektere Færingerne som Danske, som Sjællæn-
deres og Jyders Ligemænd i mangt og meget og mulig som
deres Overmænd som dristige Sømænd og Havfiskere.
Og hvis blot de Mænd, der udgiver danske Skolebøger,
vidste, hvilken Glæde det vilde være for færøske Børn, om de
i deres Skolebøger af og til traf paa deres egne Øer, læste om
deres eget Lands Geografi og Historie, havde Lektie for i Sagnene
om Trond og Sigurd eller læste højt i Læsebogen om et Grinde-
drab i Midvaag, da vilde de føle sig rigeligt belønnede