Atlanten - 01.01.1904, Síða 344

— 344 —
tid vilde dog kun være betrygget, hvis Staten traadte
hjælpende til, indtil Øerne kom saa vidt, at de kunde
bære sig selv, hvilket der nu er Udsigt til, naar de i Udviklings-
tiden kraftig støttes af Staten, og dette maatte jo ogsaa være i
Statens egen Interesse.
Taleren havde i sin Tid været for Salget af Øerne, da han
troede dette i Øernes Interesse, medens Forholdene nu synes
lidt lysere. Han haabede nu, at de Rigsdagsmænd, der havde
ønsket at bevare Øerne, vilde støtte det for Rigsdagen fremlagte
Lovforslag; thi blev dette vedtaget, var der al Udsigt til, at
Øerne med Tiden vilde kunne dække deres egne Udgifter og
komme ind i gode Forhold til Gavn og Lykke for dem selv og
til Opmuntring herhjemme.
Forsamlingen gav ved Haandklap sin Tilslutning til Kende.
Gouvernementssekrætær Helweg Larsen ønskede af Selvsyn
at bekræfte Grosserer Moses Melchiors Udtalelser. Havde man
set St. Croix for nogle Aar tilbage, med sine brune Rjerge og
faldefærdige Hytter, kunde man nu let faa Øje paa, hvorledes
Udviklingen var gaaet. Nu saa man de grønne Marker med
de græssende Kreaturer, de store Frugtplantager og Bomulds-
marker, og spredte hist og her lyse og stilfulde Forvalterboliger.
Naar Grosserer Moses Melchior havde peget paa Bomulds-
dyrkningen som noget særdeles vigtigt for Øerne, forholdt dette
sig fuldstændig rigtig, thi netop i Dyrkningen af Bomuld tro-
ede Taleren Vestindiens Fremtid vilde ligge. Plantageselskabets
Virksomhed havde været til stort Held, og dets Foretagender
havde givet et glimrende Eksempel paa Øerne. Udsigterne stil-
lede sig nu langt gunstigere end før, og han turde ogsaa love,
at der vilde blive arbejdet med Kraft for at udnytte dem.
Bifald fra Forsamlingen.
Efter nogle faa Bemærkninger af Docent Gudmundsson, Gros-
serer Lefolii og Professor Finnur Jonsson vedrørende Postfor-
sendelsen til Island hævede Dirigenten Generalforsamlingen
og Deltagerne samledes ved et fælles Thebord.