Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 4
- 232 —
fastnagles på et træredskab som benrelieffer — af ganske samme
art som dem, Ammassalikerne, og kun de, bruger til forsiring
af deres kastetræer, øjenskærme og andre redskaber. Lidt syd-
ligere, i Franz Josefsfjord, er der fundet et benforskaft af en
harpun (eller lanse) af samme korte, plade-formede type som
bruges ved Ammassalik og i Sydgrønland. Der er da al grund
til at tro, at Ammassalikeskimoerne i ældre tid har gjort rejser
længere mod nord, end de nu kender kysten.
At rejsen mod nord fra Ammassalik er meget vanskelig og
hård at udføre, blev først rigtig klart ved Amdrups ekspedition
langs denne kyst. Han kom som bekendt nordfra, idet et skib
først havde landsat ham nord for Scoresby sund. Han udtaler
om sin båderejse mod syd: »Strækningen fra Nordre-Aputitek til
Aggas 0, som vi i Aar tilbagelagde paa 2 Dage ved at lade os
drive med den kompakte Drivis udenfor den landfaste, vilde
aldeles ikke have været til at passere, hvis vi var komne syd-
fra.«1) Ialt brugte han 43 dage om at rejse 500 kilometer mod
syd, til Ammassalik. I modsat retning vilde opgaven have
været meget vanskeligere. Men Ammassalikerne har dog ofte i
ældre tid udført denne rejse i deres skindbåde. Navnlig har
de ganske utvivlsomme beretninger om senere generationers
rejser mod nord. Dog når de rejser, hvorom de har tydelig
erindring, ikke særlig langt mod nord, nemlig ikke højere op,
end de har deres eskimoiske stednavne til at betegne kystens
vigtigste punkter. Særlig talte de om et sted ved navn Kialineq,
hvor de oftere rejste op, da der var god fangst; men det lå
ikke længere borte, end at de kunde nå frem og tilbage i løbet
af en sommer2).
Ejendommelig virker en beretning, som G. Holm i 1885
modtog ved Ammassalik. En dalevende ældre mands (Kunak’s)
far havde engang kørt i slæde fra Nordre Aputitek til landet
ved Kangerdlugsuak — den nordligste kendte fjord, beliggende
på omtr. 68° n. br. eller midtvejs mellem Ammassalik og Sco-
resby sund. Der kom han til et hus, som for ganske nylig
var forladt af beboerne, der måtte være kørt bort i slæde. Man
så på slædesporene, at de var rejst nordefler. Han lagde sig
til at sove i huset, og mens han sov blev han stukket i benet
med en kniv. Da rejste han skyndsomst tilbage til Aputitek.
*) Medd. om Grønland XXVII, s. 255.
2) Medd. om Grønland IX, s. 221.