Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 107

— 335 —
sit Arbejde med stor Flid og megen Omhu, Bogen er derfor et
nyttigt og fortjenstfuldt Arbejde, som kan anbefales alle, der
interesserer sig for Islands Næringsveje.
Plantageselskabet Dansk Vestindien i 1912.
Ved Ingeniørkaptajn H. U. Ramsing.
Paa Grund af den vedholdende Tørke i Foraaret 1912 blev
Høsten 1911—12 alt andet end tilfredsstillende.
Udbyttet af Sukkerhøsten var betydeligt under en Mid-
delhøst.
Bomuldshøsten gav kun 294,i Pund Frøbomuld pr. Ager,
hvilket er det mindste Gennemsnitsudbytte, som Selskabet endnu
har haft, og under Halvdelen af en normal Høst. De endelige
Priser for Bomulden blev kun middelmaadige.
Til denne lidet lystelige Indledning af Aaret kom nu for
Bomuldens Vedkommende yderligere den Omstændighed, at
Høsten sluttede sent, idet Tidspunktet for Afslutningen, der fast-
sættes af en af Kolonialraadet nedsat Kommission af Bomulds-
dyrkere, Aar efter Aar er skudt længere frem for at faa saa
meget af Bomulden med som muligt. Men derved har man
paa kortsynet Vis tillige forrykket den næste Høst, hvis Saaning
ikke maa paabegyndes, forinden den forrige er fjærnet fra Mar-
kerne. I 1912 medførte dette Forhold en virkelig Kalamitet,
idet Vejrforholdene efter Høsten bevirkede, at Saaningen trak i
Langdrag til helt hen i Oktober Maaned.
Den lidet fugtige Forsommer gik nemlig efterhaanden over
til en ødelæggende Tørke, der varede ved lige til d. 7. Oktober,
da der endelig faldt en kraftig Regn overalt paa Øerne.
Paa mange af Selskabets Plantager var Bomulds- og Rør-
markerne paa dette Tidspunkt helt ødelagte, idet de paa Grund
af den sildige Tilplantning havde haft for ringe Modstandsevne
mod Tørken. Ogsaa Græsmarkerne var næsten blottede for
Græs, saaledes at det i Slutningen af September begyndte at
knibe med Foder til Kreaturerne.