Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 88
— 316 —
hvervslivet, som ogsaa under de forandrede Forhold har taget
et mægtigt Opsving.
Det er vel næppe for meget sagt, at den kgl. Monopol-
handel, som ved Lov af 21. Marts 1855 helt blev hævet fra 1.
Januar 1856 i hvert Fald i de sidste 20 til 30 Aar af sin Til-
værelse laa som en Mare paa den færøske Befolkning og ganske
havde mistet sin Berettigelse til at opretholdes. Endnu i 1816
havde en i Anledning af Spørgsmaalet om Monopolhandelens
mulige Ophævelse nedsat Kommission kunnet slutte sin Ind-
stilling med følgende Udtalelse: »Færøerne er ikke skikkede til
og Indbyggerne ikke tjente med en frigjort Handel.« Men dette
Standpunkt havde i mange Aar været forældet.
I længst forsvundne Tider havde Monopolhandelen sikret
Færøerne Tilførsel af Korn og andre Fødemidler og sørget for
Udførsel af de færøske Uldvarer — de »islandske« Trøjer, som
aldrig nogensinde er bievne tilvirkede paa Island, men kun
paa Færøerne, og hvad andet — Tran og Tørfisk, som blev
udført fra Øerne. Oprindelig havde den kun ét Oplagssted:
Thorshavn, i 1836 var der kommet to til: Tveraa paa Suderø
og Klaksvig paa Norderøerne — senere Vestmanhavn paa Nord-
strømø; men ikke desmindre var den bleven en Hindring for
al Udvikling. I Uger kunde hele Baadsmandskaber ligge i
Thorshavn uden at kunne blive ekspederede, naar de kom med
Aarets Frembringelser af Trøjer, som skulde sælges; det hændte,
at Varerne blev kasserede af én »Vrager« og senere antagne af
en anden. De for hvert Aar fastsatte Takster for Købs- og
Salgs-Artikler, som man fik tilsendt med det »første Skib«, vakte
Misnøje, og man følte sig umyndiggjort — kort sagt: dens
klamme Haand mærkedes paa de forskelligste Omraader, og
den Frygt, enkelte nærede for, at Monopolhandelens Ophævelse
skulde medføre for lidt Tilførsel udefra, viste sig ganske ugrun-
det. Tværtimod, der blev oprettet Købmandshandler rundt om
selv i meget smaa Bygder og paa de mest afsides liggende Øer-
Utrolig megen Tidsspilde, som var foraarsaget ved de lange
Kejser til Thorshavn eller de 3 før nævnte Filialer for Monopol-
handelen, blev derved undgaaet, pg det var, som om en ny
Virksomhedsaand besjælede den færøske Befolkning. Selvfølgelig
maatte der medgaa nogen Tid, før de friere Forhold kunde
komme til fuld Udfoldelse. Meget skulde grundlægges og læres,
før Virksomhederne kunde komme i Gang, Kapitaler maatte