Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 131
— 359 —
Land. 100 m Kurven ligger i Reglen 10 Sømil fra Øerne, men
baade ved Nordvestspidsen og ved Sydspidsen naar den ind til
nogle faa Sømils Afstand, se Fig. 7. 200 m Vanddybde naas i
omtrent 30 Sømils Afstand undtagen ved Syderø, hvor Afstanden
et Sted kun er 10 til 15 Sømil. Imidlertid findes der en Mængde
Grunde og »Grinder« i Farvandet, og paa disse, som fra 200 m
Vanddybde naar op til 100 a 150 m, foregaar Fiskeriet.
En stor Fordel har man deri, at Havet aldrig fryser, idet
Golfstrømmen holder dets Temperatur mellem 5 og 10 Grader
hele Aaret rundt, og Temperaturen paa Land svinger mellem 3
og 11 Grader, men det blæser hyppigt og voldsomt deroppe.
Stormene varer imidlertid sjældent ret længe, men saa kraftige
kan de være, at man ser Vandet fra Fosserne blive kastet til-
bage og op paa Fjældet igen.
De fleste af de Storme, som aarlig hærger Nordeuropa, be-
væger sig fra Atlanterhavet i nordøstlig Retning, og deres kraf-
tigste Del, nemlig Stormcentret eller Barometerminimaet passerer
i Reglen umiddelbart Syd for Færøerne. Heri ligger Grunden
til den megen Storm. Det blæser paa 88,7 % af Dagene, og
heraf er atter de 7,2 % Storm. Hvorledes Vinden er fordelt
over Kompasrosen, kan ses paa Fig. 8, 9 og 10. Ved Storm
forstaas en Vindstyrke af over 20 m pr. Sekund, eller Vind-
styrke 9 efter den almindelige Betegnelse (Beauforts Skala) og
den er .saa kraftig, at »Træstammer bevæges stærkt. Selv store
Grene kan knækkes. Man standses ofte, naar man gaar mod
Vinden. Besværligt at staa stille«. Den megen Storm, af hvil-
ken Halvdelen falder paa de tre Maaneder: December, Januar
og Februar, er en Hjemsøgelse, der ofte foi'aarsager store Øde-
læggelser. Den fremherskende sydvestlige Storm i Forbindelse
med den større Bølgehøjde fra denne Retning gør utvivlsomt
Nedbrydningen større paa disse vestlige Kyster, hvor Sejladsen
er farligere end ved de østlige, som oftest har Læ. Men naar
de stærke Vindstød smøger ned fra Klipperne og ud fra Kløf-
terne, kan man faa Kastevinde eller »Fjældkast« saa voldsomme,
at Sejlskibe med den store Rigning kan havarere i Fjordene
paa Øernes Læside.
Øerne er ikke videre tæt bebygget, sammenlignet med andre
Dele af Europa. Norge staar som det daarligst befolkede Land
med 7 Indbyggere pr. km2, og Færøerne er med deres 14,4 Ind-
byggere pr. km2 ikke højt oppe i Skalaen, hvis tættest befolkede