Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 196

— 424 —
heden af at naa Dronning Louises Land. Det blev for sent paa
Aaret, til at vi kunde benytte den langsomme, men sikre Pakhest-
transport; vilde vi naa Dronning Louises Land, inden Vinteren
kom, maatte vi køre Godset over. Men det var mere end tvivl-
somt, om Slæderne kunde holde.
Vi maatte ikke udsætte os for den Situation, at vi stod
med havarerede og ubrugelige Slæder, naar den ene Halvdel af
Overvintringshuset laa paa Dronning Louises Land, medens den
anden Halvdel endnu var ved Brede Bræ; det var derfor nødven-
digt, at vi straks i første Omgang tog hele Huset med.
Men derved blev Slædelæssene altfor tunge til Kørsel paa
den glashaarde, knoldede Is. 700 kg pr. Bredslæde, 350 kg pr.
Skislæde; det var ikke at vente, at det skulde gaa godt; men
nu fik det komme an paa en Prøve.
Den første Kilometer gik det dog saa nogenlunde. Vi hava-
rerede en Skislæde; men Skaden var ubetydelig. Saa kom vi
til en Strækning, der krydsedes af en Mængde ganske vist smaa
Elvlejer. Her gik det galt. En Skislæde knækkede en Mede;
paa en anden bøjedes alle Jernknæerne, saa Meden brækkedes
ind under Slæden. Bredslæderne derimod holdt endnu.
Nu havde vi faaet Sikkerhed for, at det ikke gik an at be-
nytte Skislæderne under saadanne Forhold. Og netop Skislæ-
derne maatte ikke ødelægges totalt. Det var dem vi skulde
sætte vor Lid til under den kommende lange Hjemrejse tvers
over Grønland.
Vi kunde have fortsat med Bredslæde og Pakheste. Men
heller ikke Bredslæderne vilde i Længden kunne holde til Kørs-
len, og det var uvist, om Hestene vilde kunne svare til det
vedholdende Slid i den lave Temperatur. Thermometret viste
allerede nu — 25°, og inden Udgangen af Maaneden kunde vi
vente ■— 40°.
Derimod troede vi, hvis vi rejste Huset straks paa Jøklen,
paa Muligheden af endnu samme Efteraar at kunne bringe et
Depot frem. Dette kunde da danne Udgangspunktet for en Un-
dersøgelse af Landet og for Rejsen tvers over Grønland.
At det vilde være letsindigt og for vore videnskabelige Ar-
bejder uklogt halsstarrigt at holde fast ved vor Plan om at over-
vintre paa Dronning Louises Land, det saa vi nok; men allige-
vel kneb det at fatte en anden Beslutning.
Det var bleven mig en Honnørsag at naa dette næsten util-