Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 144
— 372 —
Vejr, kan slippe ud og ind til Tider, hvor Robaadene er bundet
til at blive hjemme eller, hvis de er paa Søen, til at søge Læ
paa andre Steder. Ulemperne ved Motorbaadene er, at de er
kostbarere i Anskaffelse og Drift end Robaade, og at de ikke
kan tages paa Land uden mere vidtløftige Anlæg og større Be-
svær, saa de maa ligge i Søen og have Læ her for ikke at ha-
varere.
Fiskeriet fra Motorbaadene foregaar som oftest ved Hjælp
af Langliner, indtil en Kilometer lange Liner forsynede i to Meters
indbyrdes Afstand med 0,5 Meter lange Snører med Krog. Man
knober disse Liner sammen undertiden indtil 2 Sømils Længde
og sænker dem til Bunds ved Hjælp af Sten. For Enderne an-
bringes en Bøje af oppustet Hvalmave og om Natten undertiden
en Stage med en Lanterne. En Motorbaad har som oftest saa-
danne to Liner, der saa røgtes skiftevis. Grunden til, at man
her ikke anvender Haandsnøre, er den, at Antallet af Haand-
snører vokser med Antallet af Mænd, men da Motorbaadene
sjældent har mere end 4 Mands Besætning, opnaas her større
Udbytte med Langliner. Agnen er den samme for begge Me-
toder, nemlig helst Sild, men Snegle, Albuskæl, Blæksprutter og
Fuglekød kan benyttes, og naar der undertiden er Mangel paa
Agn, indføres fra Shetlandsøerne Sild, som opbevares i Kølehuse,
men det kniber ofte om Sommeren med at bevare Agnen, da
de milde Vintre ikke giver megen Is.
Motorbaadsfiskeriet drives hele Aaret af det hjemmeværende
Mandskab, som tillige passer Landbruget og Fuglefangsten. Om
Vinteren haves ogsaa Kuttermandskabet, der i Reglen maa fiske
fra de aabne Baade, hvis ikke man vil have en saa stor Motor-
baadsflaade, at en Del deraf lægger op under Kutterfiskeriet.
Udviklingen kan ogsaa tænkes at gaa i den Retning, at man
tager større Motorbaade, som saa tillige kan benyttes ved Is-
landsfiskeriet. Hvor vidt man ad denne Vej kan naa op til
Typer, som maaske kunne drive Trawlfiskeri i Lighed med de
engelske Damptrawlere, kan man paa nærværende Tidspunkt
ikke sige, men disse Udlændinge have utvivlsomt hjemført Mil-
lioner fra de færøske og islandske Banker, Penge, der i langt
højere Grad burde kommet Indbyggerne selv til Gode. Motor-
baadsfiskeriet foregaar foruden paa de tidligere nævnte Banker
Øst og Syd om Øerne tillige paa Bankerne Vest og Nord om
dem, se Kortet Fig. 7, og det er her uheldigvis saaledes, at