Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 195
— 423 —
serne uden Mod til at sove trygt. Endelig lysnede det saa
smaat henad Kl. 5, og vi stod op for at vinde Klarhed over
vor Stilling.
Jeg maatte straks hen for at se paa det mørke Istaarn, hvis
hastige Bevægelse tvers over Dalen havde forekommet mig saa
mystisk i Nat, og som havde jaget mig en saa eftertrykkelig
Skræk i Livet.
Nu saa jeg, hvorledes det skulde forklares.
Da den sydvestlige Dalvæg styrtede sammen, knuste den
ikke alene de to yderste Skodser i Dalbunden udenfor II Spalte,
men den brækkede tillige den ydre Halvdel af vor egen Telt-
skodse. Omtrent samtidig har en meget stor Bølge, kommende
fra Nordost langs Brævæggen, løftet de knuste Ismasser og kastet
en stor Del af dem ind over den endnu eksisterende Halvdel af
vor Teltskodse. Vi maalte seneiæ Højden af Bølgen til c. 15
Meter ved Hjælp af det Spor, dens lerede Vand havde sat paa
den nye Brævæg.
Taarnet selv var en Del af vor egen Teltskodse, som Bølgen
havde vendt en Kuldbøtte med. Paa dets skraat nedadvendende
Side genfandt vi vore egne Fodspor.
Skaden var efter Omstændighederne højst ubetydelig. God-
set kunde fiskes op igen af Spalterne, og de sammenstyrtede
Broer kunde bygges paany. Men den ene af dem maatte byg-
ges paa et nyt Sted, og derved blev det nødvendigt at hugge en
ny Vej ud i Isen for at komme op af Dalen.
Et Par Dage senere havde vi Lejlighed til oppe fra den
højeste Del af Bræens Rand at se ud over Skuepladsen for
Kalvningen.
Langs Brævæggen, paa en Strækning der var 800 Meter lang
og 600 Meter bred, var Borgfjorden dækket af Isfjelde og Kalv-
isbrokker saa fuldstændigt, at vi ikke et eneste Sted kunde se
hverken Fjordis eller aabent Vand. Vi talte paa denne halve
Kvadratkilometer 17 nye Istjelde, hvoraf 11 af betydelige Di-
mensioner — et imponerende storladent Syn; et talende Vidnes-
byrd om Udfoldelse af uhyre Kræfter.
Den 5. Oktober laa alt vort Gods oppe paa Jøklen 800 Meter
fra Randen. Næste Dag skulde vi prøve paa at føre den første
Transport videre ind over Isen. Vi troede ikke mere paa Mulig-