Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 153

381
af Trafikbaadene selv hentes ved de større Pladser, men dette er
ikke heldigt, da det ikke giver en økonomisk Udnyttelse af Dam-
perne, thi den forholdsvis mindre Last fra de enkelte Havne kan
ikke betale Damperens store Driftsomkostninger, selv om man
undertiden undgaar en Omladning derved. Hvis Trafiken cen-
traliseredes, saa nogle faa Havne vedligeholdt Forbindelsen ud-
adtil, kunde man paa disse Steder indrette Anlæg, der yderligere
vilde fremme Arbejdet, og man undgik de mange Liggedage. Klip-
fisken losses og lades nemlig i løs Tilstand, og den taaler ikke
at blive vaad. Naar man betænker, at det regner 280 Dage om
Aaret, kan man forstaa, at Skibene herved ofte maa ligge dage-
vis i Havn uden at
kunne lade. Fik man
derimod indrettetKaj-
pladser med Fiske-
pakhuse, kunde man
nemt tilvejebringe en
dækket Landgang,
som gjorde Indlad-
ningen mindre af-
hængig af Vejret. Et
andet Forhold, der
ligeledes sinker Ski-
bene, er det, at
Stormvejr ofte gør
Fjordmundingerne
urolige, idet Søen bryder over Grundene, saa at Skibene nødig
vil risikere at passere, men bliver i Fjorden eller holder Søen,
til Vejret har bedret sig. Naar man indskrænker Antallet af saa-
danne Fjordpassager, indskrænkes i tilsvarende Grad det derved
foraarsagede Tidsspild.
Bygning af Kajer er imidlertid ret dyrt, da man maa regne
at skulle modtage Skibe paa indtil 1600 t. Deplacement med en
Længde af 85 Meter og Dybgaaende af 5,75 Meter. I den fore-
liggende Lov er saadanne Forbedringer bevilgede baade for
Thorshavns og Trangisvaags Vedkommende. Sagen er nemlig
den, at Syderøen med sin tætte Befolkning og sin store Omsæt-
ning ligger temmelig isoleret og derfor kræver særlige Hensyn.
I Trangisvaag, maaske Øernes bedste, naturlige Havn, der i Om-
sætning i hvert Fald kun staar tilbage for Thorshavn, vil man
' 35
Fig. 38. Tværaa By med Anlægsmolen omtrent ved
det Sted, hvor Havnen tænkes bygget.