Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 110
— 338 —
For Mejeriets Vedkommende maa det nævnes, at Ostefabri-
kationen fremdeles er paa Forsøgsstadiet, og at det endnu ikke
er lykkedes at fremstille en virkelig sælgelig Skummetmælksost.
Dette er saa meget mere beklageligt, som det stadig viser sig
vanskeligt at afhænde Skummetmælken. Bedriften har i det
hele taget næppe gode Trivselsvilkaar i Øjeblikket, thi det Smør-
kvantum, der kan afsættes, er ikke stort og synes ikke at kunne
forøges synderligt, men forhaabentlig vil en Stigning i Havnens
Trafik skaffe Mejeriet en bedre Udvikling i Fremtiden.
Træplantningen har ikke været fremmet synderligt i det
forløbne ugunstige Aar, men de allerede tidligere udplantede
Læbælter af Thibet skyder godt frem saavel paa Østendeplan-
tagerne som paa Nordsiden. I La Vallées Græsmarker er der
nu udplantet 300 Skyggetræer, som vokser godt.
Arbejderforholdene giver stadig Anledning til Bekymring.
Mangelen paa Arbejdere har medført en stigende Løn og som
Følge deraf er det kun faa, der arbejder om Mandagen, og
ingen om Fredagen eller Lørdagen.
Plantageselskabet har søgt at holde Folk paa Plantagerne
ved at give dem bedre Boliger. I Oktober var alle »Mønster-
husene« paa Springs beboede. Paa Rust op Twist havde man
9 Squatters.
Der synes dog nu atter at være Mulighed for at engagere
Arbejdere paa de engelske Øer, og Guvernementet vil stille
Midler af Immigrationsfondet til Raadighed hertil. Desuden
har Kolonialraadet i Efteraaret vedtaget en Anordning om Anlæg
af en offentlig Landsby til fri B'ebyggelse ved Kingshill.
Paa Grund af de vanskelige Forhold, som Tørken har be-
redt Landbruget paa St. Croix, har Kolonialraadet paa Guverne-
mentets Initiativ vedtaget, at den allerede indbetalte Sukker-
told, 5 °/o af Værdien, for Tidsrummet 1. April—31. Oktober
1912 skal refunderes.
Et Lyspunkt er det, at der ikke i mange Aar har været et
saa gunstigt Vejr i April og Maj som i Aar, og der er en Vækst
overalt, saa god som nogen kan ønske sig. Forhaabentlig har
man nu snart set Enden paa de mange magre Aar. 1913—14
tegner i alt Fald foreløbig godt.