Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 185

— 413 —
kom ikke længer end til Pustervig, og det endda først efter at
Kulden var falden i, og Isen kunde bære.
Danmark-Ekspeditionen disponerede den Sommer vistnok
over en halv Snes Mand og vel omtrent 50 Hunde. Hundene
kom dog slet ikke i Betragtning; de var ganske værdiløse ved
denne Lejlighed. Den samlede Vægt af det Materiale, der skulde
transporteres, var nogle Hundrede Kilogram.
Vi var kun 4 Mand, og vi skulde transportere ikke nogle
Hundrede, men 20,000 kg, og vi skulde i det mindste naa Is-
randen.
Det er dette Forhold, der tvang os til at benytte Heste i
Stedet for Hunde.
Til Hjemrejsen tvers over Grønland vilde Hunde have været
at foretrække. Men Heste kunde ogsaa benyttes, kun maatte
Rejsen saa foregaa en Del langsommere. Dette var dog mindre
væsentligt for os, da vi af Hensyn til vore videnskabelige Iagt-
tagelser i det indre af Grønland helst maatte tilbringe et Par
Maaneder derinde. Vi sparede os altsaa helt at tage Hunde med
til Trækbrug. Derimod havde vi en lille skikkelig islandsk
Hyrdehund til Selskab.
Den Rejse, jeg i Aften skal fortælle nogle Træk af, er den
3. danske Rejse over Nordgrønlands Indlandsis i Løbet af de
sidste 3—4 Aar. Den ligner dog kun lidt sine to Forgængere.
Den er ikke som Ejnar Mikkelsens Rejse en Fortælling om Nød
og Savn og 2 Mænds enestaaende Udholdenhed og sammenbidte
Energi. Heller ikke minder den om Knud Rasmussens og Peter
Freuchens elegante og med fuldendt teknisk Dygtighed gennem-
førte Fart — en beundringsværdig Præstation, som desværre
ikke synes at have tiltrukket sig almindelig Opmærksomhed. —
Vor Rejse er et jævnt vedholdende Slid, rigtig Arbejdskørsel,
under haarde og barske til Tider eventyrlige Forhold.
Storstrømmen, denne vældige Bræ, der skyder sig ned mel-
lem Dronning Louises Land og det isfri Kystland, bestaar i sin
sydlige Del af stærkt foldet Is. Kløfter og snevre Sænkninger
veksler med bratte Iskamme og puklede Isrygge. En Uende-
lighed af dybt nedskaarne Elvlejer furer Jøklens Overflade og