Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 157
385 -
det ubeskedne Navn »Kongebroen«, og hvortil mindre Motor-
baade kan lægge ind, findes der i Havnen ingen Bekvemmelig-
heder for Skibe undtagen Fortøjningerne, som bestaar af svære
Kæder lagt paa Havbunden tværs over Fjorden med mindre
Kæder stukket paa i passende Afstand. Skibe kan saa fiske
Bøjen fra en af de mindre Kæder og ligge paa Svaj der. Det
er en ret god Forankring, og paa denne Maade gives Plads fol-
en halv Snes Fartøjer. Ved flere af de andre Byer findes ganske
lignende Fortøjninger.
Den nu vedtagne Lov indeholder Bestemmelsen om Anlæg
af en Havn ved Thorshavn til en anslaaet Udgift af 810,400 Kr.,
se Fig. 40. Anlæget bestaar af en Dækmole og en Kajmole med
Fig. 43. Østervaag og Thorshavns Red. Billedet er dannet ved at samle to sær-
lige Billeder taget fra samme Sted paa en Ankerligger paa Reden.
de fornødne Adgangsveje, hvorved Østervaag afspærres til en
Havn, der vil yde fortrinlig Dækning for alle Storme, den syd-
østlige maaske undtagen, thi om end der ogsaa for denne Vind
vil være skabt langt bedre Forhold, kan Vejret muligvis blive
saa slet, at Dampere ved Kajen hugger i deres Fortøjninger,
saa de foretrækker at staa til Søs for ikke at risikere Havari.
Som det kan ses paa den grafiske Stormkurve i Fig. 10,
haves imidlertid kun ringe Stormmængde fra denne Kant.
Havnens Udsejling og Kajmolen har en saadan Form og Ret-
ning, at det er gjort saa let som muligt at slippe ud. Bil-
ledet paa Fig. 43 viser Pladsen, hvor Havnen skal ligge, set
imod Nord fra et Skib midt ude i Bugten. Fra et Punkt paa
Skansetangen, omtrent under det Sted, hvor man til højre paa
Billedet ser Østerøs høje Sydspids tone frem, bygges en 200 m