Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 188

— 416 —
Der var et godt Stykke Arbejde tilbage, inden vi kunde
være saavidt. Vort Gods var kørt over til Brede Bræ. Som
det laa der i Isdalen, smukt ordnet i 3 store Stabler, gjorde det
et imponerende, men tillige næsten haabløst Indtryk. Det skulde
jo altsammen videre ind over Bræen.
I den inderste Del af Dalen var der nogle generende Spal-
ter, som vi maatte bygge Bro over. Desuden var det nødvendigt
at hugge Vej med Trappetrin til Hestene ud i et Par temmelig
stejle Skraaninger, der fra Dalen førte op til Jøklens højere
liggende Dele. Dette Arbejde var dog langt lettere, end vi straks
havde troet. Allerede den 29. September var alt parat til Op-
kørsel, og Broerne og den udhuggede Vej var prøvede, idet vi
samme Dag havde kørt 2 Skislæder og en Bredslæde op.
Det havde knaget og braget i Bræen hele Dagen, medens
vi læssede Slæderne og gjorde Forsøg med Opkørslen, men vi
var nu saa vant til det, at vi næppe skænkede det nogen Op-
mærksomhed. Det syntes os kun ganske naturligt, at Spektaklet
tog til, da vi nærmede os Springtid.
I min Dagbog for den 28. September staar der:
»Isen er i rask Bevægelse. Revnen udfor I Spalte er nu H/s
Meter bred; II Spalte udvidede sig i Gaar 5 Centimeter; den
nye Sprække ved II Spalte er nu flere Decimeter bred........
Vi har atter Springtid; det synes, som om Tidevandet vir-
ker kraftigere nu paa Isfjeldsdannelsen. Ved Lavvande aabner
Spalterne sig foroven, og Brokker af Is styrter ned og fylder
op i dem. Naar Højvandet kommer og atter vil lukke Spalterne,
virker de nedstyrtede Masser som Kile; i Stedet for at lukke
Spalten foroven, sprænger Højvandet Isfjeldet fra forneden.....
Som det vil ses af Citatet, fulgte vi stadig opmærksomt Ud-
viklingen af Kalvningen, og dog kom den fuldstændig bag paa os.
Jeg vaagnede ud paa Natten til den 30. September ved en
stærk og vedholdende Bragen og hørte, at Isen ramlede ned lige
i Nærheden af Teltet.
Saa, for Pokker! Kunde man nu ikke en Gang faa Lov at
sove i Fred for det Spektakkel.
Maanen skinnede udenfor; der var halvlyst i Teltet, saa
jeg kunde se, at Klokken var halvtre.
Ja, saa havde man endnu halvtredje Time at sove i, inden
Sliddet skulde begynde.
Denne Bragen var alligevel uhyggelig nu ved Nattetide og