Atlanten - 01.01.1911, Síða 115

— 343 —
givne Udvalgsbetænkninger, at alle Udvalgsmedlemmer delte den Op-
fattelse, at de i Lovforslaget omhandlede Foranstaltninger vil være af
overordentlig stor Betydning for Øernes økonomiske Udvikling m. m.
Indenfor Folketingets Udvalg var der imidlertid Meningsforskel med
Hensyn til den Sikkerhed, som Lovforslaget bød i Retning af Grænser
for Statskassens Forpligtelser. Udvalgets Mindretal (Ivar Berendsen og
J. Andersen), der ikke følte sig beroliget i saa Henseende, foreslog for
det første med Hensyn til Anlægene under II indsat, at Statskassen
kun deltager i Dækning af Overskridelser af de for hvert Anlæg fast-
satte Beløb, dersom Overskridelserne hidrører fra Forandringer eller
Udvidelser, som efter Arbejdets Paabegyndelse har vist sig nødvendige
og er approberede af Ministeriet, og kun med lU af det for hvert Anlæg
overskydende. Efter at der var foretaget den Forandring i Forslagets
Tekst, at Ordene »og er approberede af Ministeriet« erstattedes med:
»efter Forhandling mellem Ministeriet og de paagældende Kommuner«,
blev Ændringsforslaget, der nu tiltraadtes af Ministeren og Ordføreren,
vedtaget. Med Hensyn dernæst til Thorshavn-Anlæget stillede samme
Mindretal et Ændringsforslag gaaende ud paa, at det skal være Thors-
havn Kommune og ikke Staten, der tager Beslutning om Havneanlæget
ved Thorshavn (baade om, hvor vidt man ønsker det anlagt, og om
Omfanget af Anlæget), at Statskassen giver et fast Bidrag, afpasset efter
det Omfang, Thorshavn Kommune beslutter at give Anlæget — 500,000
Kr., hvis der kun besluttes anlagt Dækmole; indtil 650,000 Kr. (o: 4/s af
Anlægssummen), for saa vidt der besluttes anlagt Dækmole samt An-
lægsplads for Dampskibe; yderligere indtil 52,000 Kr., hvis der besluttes
anlagt Kørekajer fra denne Anlægsplads ind til Byen —, at Thorshavn
Havn forbliver kommunal, og at det fastslaas, at Vedligeholdelse, Areal-
afstaaelser, Bygningskøb eller andre Udgifter, der kan løbe paa, blandt
andet ved Udvidelse mod Vest af Dækmolen, ikke paahviler Statskassen.
Mindretallet udtaler herom i Betænkningen, at det »ikke saa let som
Flertallet har kunnet forvinde det stærke Indtryk af Usikkerhed og
Uoverensstemmelse i Opfattelsen med Hensyn til Anlægene ved Thors-
havn, som hele Udvalget fik gennem mundtlige Forklaringer fra Thors-
havn Byraad og Ministeriets sagkyndige,« i hvilken Henseende Mindre-
tallet oplyser følgende: »Formanden for Thorshavn Byraad udtalte
under to Foretræder bestemt, at Dækmolen (Bølgebryderen) maa an-
lægges mest af Hensyn til Motorbaadenes trygge Overvintring under
Ejernes Tilsyn, men ogsaa af Hensyn til Losning af Fangst og Indlad-
ning i de almindelige færøske Fartøjer, medens Byraadet ser med
Skepsis paa Dampskibsanlægspladsen, saavel under Hensyn til dens
Nytte overhovedet (Rutebaade, Fragtdampere o. 1.) som under Hensyn
til dens Placering ved Thinganæs, hvor der ikke antages at blive rolig
Ankerplads ved visse Vind- og Strømretninger, og endelig fordi Ad-
gangsvejene landværts fra Anlægspladsen til Byen er saare vanskelige.
Havneingeniørernes og Vandbygningsvæsenets Standpunkt er det dia-
metralt modsatte: dersom det ikke er Meningen at gøre Thorshavn
Havn til en Trafikhavn med Dampskibsanlægsplads, Kørekajer, Adgangs-
vej etc., anser de Omkostningen ved Anlæg af Dækmolen for aldeles