Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 182

— 410
Den danske Ekspedition til Dronning Louises Land og tvers over
Nordgrønlands Indlandsis 1912—13
under Ledelse af Kaptajn J. P. Koch.
Af et Par Avisartikler, der kom frem umiddelbart efter at
den officielle foreløbige Rapport om Ekspeditionen var offent-
liggjort, har jeg faaet det Indtryk, at der, selv hos Folk, der
maa antages at sidde inde med et meget indgaaende Kendskab
til arktiske Forhold, ikke hersker megen Forstaaelse af, hvor-
for vi tog Heste med i Stedet for Hunde.
Da jeg lægger megen Vægt paa Forstaaelsen af dette Punkt,
tillader jeg mig at ofre et Par Minutter paa Sagen.
Af Kortskitsen over Germanialand fremgaar det, at der i
denne Del af Nordøstgrønland findes et betydeligt isfrit Kyst-
land. Dette spillede en Rolle for os. Vort videnskabelige For-
maal var nemlig Undersøgelsen af Naturforholdene i Indlands-
isens Randzone, saa vi skulde passere Kystlandet, inden vi naaede
vort Arbejdsfelt.
Dronning Louises Land var i Planen udpeget som det Sted,
hvor Ekspeditionen skulde overvintre, fordi man her kunde vente
at faa det mest alsidige videnskabelige Udbytte.
Det maatte imidlertid paa Forhaand være tvivlsomt, om det
kunde lykkes at slæbe Ekspeditionens kæmpemæssige Bagage
saa langt ind, men i hvert Fald maatte vi da se at naa Indlands-
isens Rand og overvintre der. Kunde heller ikke det lykkes,
maatte Ekspeditionen betragtes som forfejlet i videnskabelig
Henseende, i det mindste for de betydeligste Spørgsmaals Ved-
kommende.
Den videnskabelige Retydning af selve Rejsen tvers over
Grønland maatte for os blive i høj Grad afhængig af, om den
første Del af Ekspeditionen — Overvintringen paa eller ved Is-
randen — lykkedes. Forstaaelsen af de mer eller mindre flyg-
tige videnskabelige Iagttagelser fra det indre af Grønland vilde
nemlig kræve et Kendskab til Forholdene i Randzonen, som vi
endnu manglede, da vi drog hjemme fra.
Det var altsaa paa dobbelt Maade af allerstørste Vigtighed
for os, at vi straks det første Efteraar i det mindste naaede Is-
randen med alt vort Gods, saa vi kunde overvintre der.
Den der ikke er meget fortrolig med arktiske Forhold maa
vist ræsonnere som saa: »Naar man i det hele taget kan tænke
paa at gaa tvers over Grønland, saa maa man da sagtens kunne