Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 103
— 331 —
I Oversigtens Afsnit I gives dernæst kortfattede Oplysninger
vedrørende hvert af Fagene: Kortlægning, Meteorologi, Hydro-
grafi, Is-Undersøgelser, Geologi og Mineralogi, Palæontologi (For-
steningslære), Botanik, Zoologi, Etnografi og Antropologi, Ar-
kæologi, Kartografi og Historie samt Litteratur-Oversigter.
For hvert Fag anføres de Ekspeditioner, der særlig har
ydet Bidrag til de videnskabelige Undersøgelser, samt de Per-
soner, der have medvirket hertil, med overskuelige Over-
sigter over de Kort, der ere udarbejdede, samt de Afhandlinger,
der findes i »Meddelelserne« vedrørende det paagældende Fag,
saa at man med stor Lethed kan finde sig til Bette heri inden-
for hvert Fag. Afsnit I fremtræder saaledes som et kortfattet
Realregister med populært affattede Uddrag vedrørende nogle
af de Resultater, der foreligge, saaledes vedrørende meteoro-
logiske Forhold, Vindsystemer, Nordlysets Hyppighed, Klima;
Dybdeforhold, Strømforhold, Havvandets Saltholdighed etc.; Is-
Undersøgelser; de geologiske Perioders Udbredelse, de i Grøn-
land fundne sjældne Mineraler, disses Findere og Findesteder;
Plante- og Dyreforsteninger fra tidligere Perioder; Vegetations-
Formationerne, Vegetationens Tilblivelseshistorie; de zoologiske
Iagttagelser, Faunaens Tilblivelseshistorie; Eskimoernes Oprin-
delse og Vandringer, deres Hus-Ruiner, Redskaber, Sprog, Digt-
arter, Musik, Sanglege og Kunsthistorie; Nordboernes Bygder
med Kirkeruiner, deriblandt St. Nicolaus Domkirken ved Gardar,
Ruiner af Gaarde, saasom Erik den Rødes Brattahlid, af Ting-
stedet ved Gardar, Nordboernes Kildeskrifter med Fjordfortegnel-
ser, gamle Kort over Grønland; og omfattende Litteratur-Over-
sigter. Disse kortfattede Oplysninger efterfølges af en Del
orienterende Bemærkninger til Oversigterne over Afhandlingerne
indenfor hvert Fag.
I Afsnit II gives korte Redegørelser for hver enkelt Eks-
pedition, med samlede Oversigter over disse, og i Afsnit III
korte biografiske Oplysninger over Deltagerne i Ekspedi-
tionerne og Forfatterne til »Meddelelserne« med en Del Litte-
raturhenvisninger, deriblandt en samlet Oversigt over Afhand-
linger i »Geografisk Tidsskrift« 1877—1912 vedrørende Ekspedi-
tionerne etc.
I et Tillæg omtales sluttelig den kgl. grønlandske Admini-
stration, Kryolit-Selskabet og Carlsbergfondet, der paa forskellig
Vis har ydet Undersøgelserne værdifuld Støtte.