Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 128
356 —
udefra ikke naar ind. De Steder, hvor der her kan være Tale
om at bygge Havneværker, er i det Hele taget kun, hvor Bøl-
gernes Højde og dermed deres Hastighed er aftaget betydeligt,
thi Bølgeslagets Kraft staar i Forhold til Bølgens Hastighed,
men vokser med Bølgehøjden stærkere end Bølgehastigheden.
At udføre tilfredsstillende Beregninger over denne Kraft lader sig
ikke gøre, da Forholdene er saa sammensatte og Lovene, for
saa vidt vi kender dem, saa komplicerede, at det opnaaelige
Tal ikke kan bruges som Grundlag for Fastsættelsen af de
Styrkefordringer, der maa stilles til Bygværkerne, naar man vil
sikre sig, at de Storme, der forekommer, force majeur fraregnet,
ikke skal kunne forvolde synderlig Skade. Grænsen mellem en
Storm, man vil sikre sig mod, og force majeur kan saa vælges
forskelligt, men det vilde for Eksempel være passende at sætte
den ved den stærkeste Storm, der forekommer gennemsnitlig
hvert 50 eller hvert 100 Aar. Ved Undersøgelse af de Virk-
ninger, Bølgerne har haft paa de enkelte Steder, og Sammen-
ligning heraf og af Bølgehøjden med, hvad man finder paa andre
Pladser, kan man i Reglen ogsaa faa et særdeles tilfredsstillende
Begreb om, hvilken Kraft man vil kunne vente, og hvilke For-
dringer man maa stille. Ved Thorshavn kan man saaledes have
Bølger med en Højde af 3 Meter, medens man ved Midvaag paa
Vaagø kan have Bølgerne 3,6 m høje, og ved Skopen paa Sandø
endnu højere. Med de Erfaringer, der er gjort i Udlandet, sær-
lig i Storbritanien, Tyskland og ved Middelhavet, finder man,
at man antagelig er paa den sikre Side, naar man forudsætter
Bølgeslag op indtil 20 t. pr. m2 for kortere Strækninger i Nær-
heden afVandspejlet, medens man for sammenhængende længere
Strækninger kan gaa ned med Tallet f. Eks. til 10 t. pr. m2.
Vil man nu tænke at anvende Skraaninger med løst udkastede
Blokke til sine Bølgebrydere, fordi dette er den Form, som giver
mindst Tilbageslag, finder man, at Sten af en tung Bjærgart
(Basalt) maa have en Vægt mellem 5 og 10 t. for ikke at flyttes
af Bølgerne. Dette vil omtrent svare til Blokke, hvis Dimen-
sioner er Mandshøjde i hver Retning. Betonblokke maa der-
imod paa Grund af deres mindre Vægtfylde være større og maa
have en Vægt af 40 t. for at kunne ligge rolig.
Endnu forekommer et Fænomen, som vi maa omtale, nem-
lig »Rendesøen«. Antageligt foraarsaget af forudgaaende Storme
paa fjernere liggende Steder ytrer den sig som en regelmæssig