Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 125
— 353
fra 300 til 700 km. Selv disse
sidste er imidlertid betydelige,
og de Bølger, som kan opstaa
ved Færøerne, naa Højder om-
trent som Bølger i det aabne
Atlanterhav, saa en Forskel af
6 til 8 m mellem Bølgetop og
Bølgedal ikke er ualmindelig.
Saadanne Bølger rummer paa
Grund af den store Afstand fra
Top til Top, ofte flere Hundrede
Meter, ikke saa stor Fare for
Sømanden, der ligger paa det
aabne Hav. Møder Bølgerne der-
imod en eller anden Modstand
i Form af en Grund eller Kyst
eller lignende, bliver de farlige
i Kraft af deres store Hastighed,
der ofte er som et Iltogs, op
imod 100 km i Timen, og ram-
mer en saadan Bølge en stejl
Kyst, slaar dens Sprøjt Hundrede Meter i Vejret. Hvis et Fartøj
i et saadant Vejr skal kunne søge Havn, maa Vejen derind
helst være i Læ. Un-
der alle Omstændig-
heder maa den ved
passende, tiltagende
Indsnævringer med
paafølgende Udvidel-
ser og Retningsforan-
dringer efterhaanden
reducere Bølgehøjden
meget betydeligt, uden
ved en enkelt af Pas-
sagerne, f. Eks. over en
Barre, at udsætte Far-
tøjerne for Havari paa
Grund af det stærke
Braad, der tit opstaar
paa saadanne Steder.
Fig. 4. Fjældkløft eller »Gjau« fra
Selletræ beliggende lidt Syd for Fig.
2. Billedet taget fra Kløftens Bund.
Taagen gør Kysten overfor ret utyde-
lig, skønt Afstanden er ret kort. En
Elv styrter fra Siden ned i Gjauen.
Fig. 5. »Hamre« adskilte ved vandrette Tuflag,
livorpaa findes et tyndt Muldlag, der tillader Græs-
vækst. Den tynde Muld og den megen Kegn, som
vanskelig kan sive bort, gør ofte Jorden ret sur,
saa Høstudbyttet bliver lille eller fordærves.