Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 136

— 364 —
sin Line. Fisken skæres op, tages ud og saltes, medens den
videre Behandling overlades til Kvinderne og Børnene, naar
først Fisken er bragt hjem og solgt til Købmanden, dog sælges
ogsaa en Del som Saltfisk uden at tørres, idet Kutterne gaar
direkte til England eller Danmark med Fangsten. Eksport af
fersk og levende Fisk i Dam i Fartøjerne er ogsaa forsøgt,
men har hidtil ikke haft større Betydning. I Oktober vender
som sagt alle Kutterne hjem og lægges op for Vinteren, i hvil-
ken Tid de ikke benyttes. Denne Flaade, der udgør 125 til
150 Fartøjer med en samlet Tonnage af omkring 10,000 Tons
og en Gennemsnits-
alder af 33 Aar, sy-
nes maaske for Ti-
den at være rigelig
stor for Øerne, thi
næsten hvert Aar er
der Skibe, som maa
blive hjemme og
ikke udrustes, blot
fordi der ikke kan
skaffes Mandskab
til dem. Som det
fremgaar af den
grafiske Fremstil-
ling øverst paa Fig.
17, er Antallet af
Kuttere ikke vokset
synderlig i de sidste
5 å 10 Aar. Som ovenfor omtalt besøger disse Fiskekuttere
kun sjældent Hjemstederne og Handelspladserne, fornemmelig
kun under Udrustningen og før Oplægningen. I de Vinter-
maaneder, hvor Kutterne er lagt op, har det ikke saa stor Be-
tydning, om de ligger nogle Mil borte, da ingen har stadigt
Ærinde der. Af disse Grunde er der ikke Anledning til at
foretage betydelige Havneforbedringer særlig for Kutterne, da
Pengene hertil vil være langt bedre anvendte paa Løsningen af
andre Havnespørgsmaal, thi for saa at sige alle Pladserne kan
man i Reglen indenfor faa Mils Afstand tinde udmærkede Steder,
hvor Kutterne kan ligge i Vinterhavn.
Fig. 16. En 10-Mands-Farer. Masterne rejste for ikke
at være Roerne i Vejen. Sejlene bruges kun for gun-
stig Vind og for paasættes Roret ikke. I Baggrunden
en typisk Fiskekutter. Billedet er taget i Trangisvaag
og viser Doktoren, som ror paa Sygebesøg.
(Sluttes.)