Andvari - 01.06.1964, Síða 70

68
SVERRIR KRISTJÁNSSON
ANDVARI
felld eru burt lokaorð bréfsins, sem fjalla
um dönsk efni.
Afskrift af en confidentiel Depesche
til de Kongelige Befuldmægtigede ved
Fredsunderhandlingerne i Wien d. 18.
August 1864.
Foruden en eventuel Afstaaelse af de
vestindiske Oer mod Æquivalent i Nord-
slesvig, som er omtalt i den udförligere
Instruction som Dherr. idag modtage,
er ogsaa den Tanke fremkommen i det
Geheimestatsraad, at de allierede Magter
muligviis vilde tilstaae Danmark Linien
syd for Flensborg-Tönder, dersom Island
overlodes dem til fri Disposition. Vægtige
Indvendinger kunne vistnok reises mod
et saadant Offer. Thi om end nok saa
omhyggelige Forbehold maatte blive tag-
ne for at sikkre Islænderne deres Nati-
onalitet og eiendommelige Institutioner,
vilde Afstaaelsen til Tydskland af denne
Ö, der indtager en saa betydningsfuld
Plads i Nordens historiske Liv, dog ikke
kunne Andet end meget smærteligt ram-
me den danske Nationalfölelse og ikke
mindre den almindelig nordiske og navn-
lig den norske, til hvilken Island med
saa mange Aarhundreders Baand er tæt
knyttet. Uden at jeg altsaa tör sige at
man her under nogen Omstændigheder
vil beslutte sig til at afstaae Island, har
Ministeriet dog for fuldstændigt at kunne
bedömme Spörgsmaalet troet at burde
anmode Dherr. om aldeles confidentielt,
og efter paa passende Maade at have son-
deret Terrainet at udtale Dem om, hvilke
Fordele med Hensyn til Grændsebe-
stemmelsen, der kunde ventes opnaaet ved
en saadan Afstaaelse....
III.
Utdráttur úr gerðabóh Leyndarríkisráðsins
danska (det Geheime-Statsraad) 18. ágííst
1864. — Det Gehehne-Statsraads-Proto-
col IX. 1864—1866, bls. 1—4.
Aar 1864, Torsdagen den 18de August,
var det Geheime-Statsraad lorsamlet i
Hans Majestæts Kongens Palais under
Hans Majestæts allerhöieste Præsidium.
Minister Quaade var fraværende.
Efter at det fremlagte Udkast til In-
structionernes lste Afsnit var blevet op-
læst, yttrede Minister Greve Moltke, at
han for sit Vedkommende maatte tiltræde
Lldkastet.
Indenrigsministeren bemærkede, at
han i Hovedsagen var fuldkommen enig
i det forelagte Udkast. Kun forekom ham
betænkeligt at nævne Island blandt de
Landsdele, som man erklærer sig villig
til at afstaa; deels troede han nernlig ikke,
at det vil være til nogen Nytte at tilbyde
Afstaalesen af denne Landsdeel, og deels
vil det, naar det bliver bekjendt, at Til-
budet er gjort — og dette vil ikke kunne
blive skjult — gjöre et særdeles uheldigt
Indtryk paa den islandske Befolkning,
hvortil endnu desuden kommer, at man,
ved at gjöre hiint Tilbud, henleder andre
Magters Opmærksomhed paa dette Land
og maaskee forstærker den Lyst, som en
eller anden Magt kunde have til at kom-
me i Besiddelse af samme....
Finantsministeren skulde i det Væsent-
lige erklære sig aldeles enig i det fore-
liggende Instructions-LIdkast. Han næg-
tede ikke, at han ikke kunde Andet end
tillægge den Betragtning Vægt, som In-
denrigsministeren havde gjort gjældende
med Flensyn til Island, at Tilbudet om
denne Landsdeels Afstaaelse, om det end
ikke förer til Noget, vil gjöre et uhel-
digt Indtryk paa den islandske Befolk-
ning; men ligeovcr herfor maa paa den
anden Side heller ikke oversees, at hiint
Tilbud vil vise det danske Folk, hvor-
meget Regjeringen har bestræbt sig for
at imödekomme den for Nationen saa
dybt indgroede Sympathi for at beholde
Nordslesvig....