Andvari - 01.06.1964, Qupperneq 72

70
SVERRIR KRISTJÁNSSON
ANDVART
Justitsministeren bemærkede, at hans
I Iovedbetænkelighed angaaer Tilbudet
om at afstaa Island, og at han, hvis
Spörgsmaalet om en saadan Afstaaelse
virkelig laae for, vistnok vilde have af-
gjörende Betænkelighed ved at give sin
Stemme dertil; men som Sagen i Oieblik-
ket staaer, betragter han Tilbudet, der
gjöres, i det Höieste som et Skaktræk,
med Hensyn til hvilket det kun hörer til
Mulighedernes Rige at det skulde före
til Noget....
Ministeren for Hertugdömmet Slesvig:
Han bemærkede dernæst, at det jo uom-
tvisteligt er Regjeringens Pligt at söge
ved Fredsunderhandlingerne at gjenvinde
saa meget som muligt af hvad der er
tabt, og han fandt det derfor ogsaa fuld-
kommen rigtigt, at der i saa Henseende
blev gjort Tilbud orn Afstaaelse af de
vestindiske Kolonier; men derimod fandt
han det at være et altfor stort Offer at
afstaae et Biland som Island, navnlig
naar dette Offer skal bringes den danske
Nationalitet i Slesvig, thi den dansk-
sindede Befolkning i Slesvig var aldeles
ikke dansk i den Forstand, at den skulde
föle sig som Eet med Kongeriget, hvad
der ogsaa har viist sig under de mang-
foldige Forsög, som i en Række af Aar
have været gjorte for at söge tilveiebragt
en nærmere Tilslutning af det danske
Slesvig til Kongeriget. Som det af det
foreliggende Instructions-Udkast synes at
fremgaae, gaaer imidlertid det Tilbud,
der skulde gjöres om at afstaae Island,
hovedsagelig kun ud paa et Forsög, og for-
saavidt har Sagen mindre Betænkelighed,
idet han forövrigt ikke skulde udtale
nogen Mening orn hvorvidt det allerede
rnaatte være farligt at gjöre ct saadant
Tilhud.
Hans Majestæt Kongen yttrede, at
Allerhöistsamme mest hælder til den An-
skuelse, at det er rettest, at det slet ikke
omtales i Instruxen, at man kunde være
villig til at afstaae Island. Skulde det om-
tales, maatte det da ialtfald skee med den
störste Forsigtighed.
Udenrigsministeren: Idvad dernæst Is-
land angik, da havde Udenrigsministeren
selv den Overbeviisning, at det ikke vil
lede til Noget at gjöre Tilbud om at af-
staae dette Land. Men han mener dog,
at det bör forsöges, og han kan navnlig
ikke ret see bort fra den Betragtning, at
da Instruxen jo i sin Tid maa blive fore-
lagt Rigsraadet, vil det lette Regjeringen
Forholdet til denne Forsamling, som jo
efter Grundloven er berettiget til at sige
Ja eller Nei til Fredstraktaten, naar det
sees, at Regjeringen ikke har været util-
böielig dl at kjöbe den danske Deel af
Slesvig selv for den Priis at afstaae Island.
Han anseer denne Betragtning for at være
af Vigtighed og troer derfor at man bör
forsöge paa at overlade til de Kongelige
Befuldmægtige at sondere i den nævnte
Retning; Meningen med hvad der i saa
Henseende indeholdes i det foreliggende
Udkast, er jo kun at der skal sonderes, og
dette skal jo kun skee i den allerconfi-
dentiellste Form. Han skulde med Hen-
syn hertil gjærne bestræbe sig for at for-
stærke Udtrykkene i Udkastet, saaledes
at det end yderligere indskjærpes at vise
den störste Discretion.
Indenrigsministeren bemærkede, at
hvad enten al mulig Discretion paalægges
eller ikke, vil det jo dog, naar Instruc-
tionen i sin Tid bliver forelagt Rigs-
raadet, blive bekjendt i Island, at man
har villet afstaae dette Land, og han
skulde derfor henstille, orn ikke den hele
Passus om Island kunde udgaae af In-
struxen og derimod gjöres til Gjenstand
for en confidcntiel Skrivelse til de Bc-
fuldmægtige.
Lldenrigsministeren yttrede at dette jo
vel kunde skee....