Andvari

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Andvari - 01.06.1964, Qupperneq 72

Andvari - 01.06.1964, Qupperneq 72
70 SVERRIR KRISTJÁNSSON ANDVART Justitsministeren bemærkede, at hans I Iovedbetænkelighed angaaer Tilbudet om at afstaa Island, og at han, hvis Spörgsmaalet om en saadan Afstaaelse virkelig laae for, vistnok vilde have af- gjörende Betænkelighed ved at give sin Stemme dertil; men som Sagen i Oieblik- ket staaer, betragter han Tilbudet, der gjöres, i det Höieste som et Skaktræk, med Hensyn til hvilket det kun hörer til Mulighedernes Rige at det skulde före til Noget.... Ministeren for Hertugdömmet Slesvig: Han bemærkede dernæst, at det jo uom- tvisteligt er Regjeringens Pligt at söge ved Fredsunderhandlingerne at gjenvinde saa meget som muligt af hvad der er tabt, og han fandt det derfor ogsaa fuld- kommen rigtigt, at der i saa Henseende blev gjort Tilbud orn Afstaaelse af de vestindiske Kolonier; men derimod fandt han det at være et altfor stort Offer at afstaae et Biland som Island, navnlig naar dette Offer skal bringes den danske Nationalitet i Slesvig, thi den dansk- sindede Befolkning i Slesvig var aldeles ikke dansk i den Forstand, at den skulde föle sig som Eet med Kongeriget, hvad der ogsaa har viist sig under de mang- foldige Forsög, som i en Række af Aar have været gjorte for at söge tilveiebragt en nærmere Tilslutning af det danske Slesvig til Kongeriget. Som det af det foreliggende Instructions-Udkast synes at fremgaae, gaaer imidlertid det Tilbud, der skulde gjöres om at afstaae Island, hovedsagelig kun ud paa et Forsög, og for- saavidt har Sagen mindre Betænkelighed, idet han forövrigt ikke skulde udtale nogen Mening orn hvorvidt det allerede rnaatte være farligt at gjöre ct saadant Tilhud. Hans Majestæt Kongen yttrede, at Allerhöistsamme mest hælder til den An- skuelse, at det er rettest, at det slet ikke omtales i Instruxen, at man kunde være villig til at afstaae Island. Skulde det om- tales, maatte det da ialtfald skee med den störste Forsigtighed. Udenrigsministeren: Idvad dernæst Is- land angik, da havde Udenrigsministeren selv den Overbeviisning, at det ikke vil lede til Noget at gjöre Tilbud om at af- staae dette Land. Men han mener dog, at det bör forsöges, og han kan navnlig ikke ret see bort fra den Betragtning, at da Instruxen jo i sin Tid maa blive fore- lagt Rigsraadet, vil det lette Regjeringen Forholdet til denne Forsamling, som jo efter Grundloven er berettiget til at sige Ja eller Nei til Fredstraktaten, naar det sees, at Regjeringen ikke har været util- böielig dl at kjöbe den danske Deel af Slesvig selv for den Priis at afstaae Island. Han anseer denne Betragtning for at være af Vigtighed og troer derfor at man bör forsöge paa at overlade til de Kongelige Befuldmægtige at sondere i den nævnte Retning; Meningen med hvad der i saa Henseende indeholdes i det foreliggende Udkast, er jo kun at der skal sonderes, og dette skal jo kun skee i den allerconfi- dentiellste Form. Han skulde med Hen- syn hertil gjærne bestræbe sig for at for- stærke Udtrykkene i Udkastet, saaledes at det end yderligere indskjærpes at vise den störste Discretion. Indenrigsministeren bemærkede, at hvad enten al mulig Discretion paalægges eller ikke, vil det jo dog, naar Instruc- tionen i sin Tid bliver forelagt Rigs- raadet, blive bekjendt i Island, at man har villet afstaae dette Land, og han skulde derfor henstille, orn ikke den hele Passus om Island kunde udgaae af In- struxen og derimod gjöres til Gjenstand for en confidcntiel Skrivelse til de Bc- fuldmægtige. Lldenrigsministeren yttrede at dette jo vel kunde skee....
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Andvari

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Andvari
https://timarit.is/publication/346

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.