Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 6

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 6
II. Erindi flutt á fjelagsfundurn.' 1. Jærnbeton, sæiiig dets Anveudelse ved Vandbygningsarbejder. Foredrag holdt i Verkfræðingafélag íslands 28. Maj 1912, af Havneingeniör C. Bech, Helsingör. Anvendelsen af Jærnbeton har i de senere Aar taget et meget stort Opsving, som dels skyldes den Lethed, hvormed Konstruktionerne indordnes i andra Forbindelser, og dels Materialets Varighed i Sammen- ligning med andre Byggematerialer samt i de fleste Tilfælde dets Prisbillighed, i hvilken Henseende det f. Ex. overgaar Jærnkonstruktioner. Jærnbeton har været benyttet i mange Aar, kun dets Anvendelse i Vandbygningen er nyere og hviler paa et meget usikkert Grundlag. Styrkeberegningen er her vanskelig, idet de Kræfter der virker, navnlig ved Bölgebrydere, er delvis uberegnelige. Det anven- des derfor mindre her, og nærmest som Hjælpemiddel ved Udförelsen, mindre som direkte bærende Konstruk- tion. Ogsaa Jærnbetonbolværker er ret vanskelige at beregne nöjagtigt. Tidligere var Konstruktionerne væsentlig afhæng- ige af, hvor store Vægte man kunde arbejde med med det disponible Materiel, idet Udsætningen af massive Blokke spillede den störste Rolle, for saa vidt ikke Udstöbning af Beton under Vand anvendtes. Denne sidste Fremgangsmaade er nu næsten ganske forladt; den anvendtes dog endnu for to Aar siden ved et stort Anlæg i Bremerhafen. Nylig er der ogsaa i Neapel anvendt saadan Udstöbning som indvendig Fyld i store Betonkasser. Nu bruges mere og mere Jærnbetonkasser, som efter Anbringelsen fyldes paa forskellige Maader, enten med nogen Beton eller med Sand, Sten eller Dynd. Saadanne Kasser er forholds- vis lette at haandtere, da de er meget lette i Forhold til deres Rumfang. Der er endnu ikke tilstrækkelige Erfaringer for Jærnbetons Holdbarhed i Havvand, hvorimod der intet er i Vejen i Ferskvand. Det maa fastslaas, at Jærnbeton er holdbar i Havvand, naar den deri ind- gaaende Beton er holdbar. Jærnet holder sig naar det er godt indstöbt, dets Rolle er at optage de stræk- ende Kræfter, medens den udenfor værende Betonskal er et Beskyttelseslag. Men selv de fine Ridser, som saa at sige er uundgaaelige i Jærnbeton, synes ikke at frembyde nogen Fare for Jærnet. Der fordres fuld- slændig Indstöbning, og Udförelsen af Arbejdet spiller den störste Rolle. Tykkelsen af Betonlaget uden for Jærnet er efterhaanden reduceret meget, til 2 cm eller endog lidt mindre. I de ved Skibsfartskongressen 1912 i Philadelfia fremlagte Rapporter anbefales 2 — 3 cm Minimum. Ved det under Opförelse værende Bolværk i Helsingör er Tykkelsen sat til 5 cm, bl. a. af Hen- syn til muligt Slid. Hvad der kan være farligt for Betonen er Luftens og Vandets afvekslende Indvirkning, eventuelt i Forbindelse med Frosten. Ved god Udfö- relse har Beton utvivlsomt stor Modstandsdygtighed. Der er mange daarlige Erfaringer med Beton i Havvand, men det er dog ogsaa lykkedes at frem- stille god modstandsdygtig Beton. Der er i en Aar- række gjort Forsög ved Höfderne paa Jyllands Vest- kyst med Beton af forskellig Sammensætning, med forskellige Cementsorter, med Tras og andre Tilsæt- niger og med forskellige Blandingsforhold. Det viste sig at Blandingsforholdet 1:4:8 selv med den bedste Cement gav daarlig Beton i Havvand. Man er der bleven staaende ved Beton af Blandingsforhold 1:2^:5| som holdbar, og har nu 11 Aars Erfaring (fra 1894 til 1900 anvendtes 1:2: 4); de mest udsatte Blokke er noget slidte, men i det store og hele har de staaet sig ret godt. Betonen i Jærnbeton kan p. G. af de forholdsvis ringe Mængder, der anvendes, göres af stærkere Blan- dig end i alm. Beton; i Helsingör er anvendt 1:2:3, og der er sjældent gaaet til stærkere Blandingsforhold. Fra et Havnearbejde i det nordlige Norge har man dog i de sidste Aar meget uheldige Erfariuger med Jærnbetonpæle, idet der paa et Par Aar viste sig stærkt Angreb med store Gruber i Belonens Over- flade, men endnu mangler Oplysninger om de nær- mere Omstændigheder. Der er ingen Tvivl om at man ved omhyggelig Udförelse kan komme meget langt, og flere og flere Teknikere gaar over til An- vendelsen. Der er forsögt forskellige Midler til at göre Be- tonen mere holdbar, dels ved Bestrygning med for- skellige Stoffer (Tjærepræparater, navnlig i Tyskland) dels ved Glitning (Helsingör), men uden gode Besul- tater. Det bedste er en omhyggelig Behandling saa- ledes at der opnaas et saa tæt og homogent Stof som muligt. Der er ogsaa forsögt Iblanding med Tras (navn- lig anvendt i Tyskland og Frankrig), hvorved navn- lig den fri Kiselsyre skulde være virksom, men Tras indeholder forskellige andre Stoffer som har mindre god Indflydelse. I Danmark er i de senere Aar for- sögt med Molör fra Mors (Ingeniör Poulsen's Patent); det er bedre end Tras, men man har i Helsingör ikke været heldig med at anvende det til Jærnbeton, da der ved Behandlingen har vist sig nogle Vanske- ligheder, som dog sikkert vil kunne overvindes.

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.