Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 22

22
bejder her i Landet foretaget noget íor at beskytte
Træet mod Angreb; ganske vist har disse Arbejder
tidligere kun været smaa og primitive og saa billige
at man ikke liar villet trælfe de ret kostbare Foran-
staltninger som bruges i Udlandet, eller om det mulig
skyldes Ukendskab med livad der kan göres for at
beskytte Træet. Men ved de senere Aars til dels ret
kostbare Dampskibskajer er der flere Steder anvendt
Beskyttelsesmidler. Saaledes er der ved a/s P. I. Thor-
steinsson & Co’s. Kajer i Viðey anvendt Beslag med
sorte Jærnplader overströgne med Tjære; Pælene i
den i Fjor opförte Dampskibskaj i Havnefjord blev
beslaaede med galvaniserede Jærnplader fra lidt over
Bunden til lidt over Middelvandstand. Derimod har
man nöjedes med at overstryge Pælene i Kajerne paa
Isafjord og i Stykkisholm med Kreosot för Nedram-
ningen, livilket sikkerl i Længden vil vise sig ganske
utilstrækkeligt. I Raufarhöfn har man, efter at Angre-
8. Telegrafens og telel'onens
Foredrag holdt i Verkfræðingafjelag íslands 15.
Naar en oversigt skal gives over telegraf og tele-
fonanlæggene paa Island og udviklingen i de 8 aar,
siden begyndelsen blev gjort, i en forholdsvis saa kort
fremstilling, som lier kan bli tale om, blir fremstil-
lingen nödvendigvis af statistisk form.
Det kan formenllig ha interesse al beröre telegraf-
sagens historie fra för 1905, o: för den endelige be-
slutning blev fattet om kabelanlægget, som det nu er,
og den i forbindelse dermed byggede landlinie gjen-
nem landet fra kabelens landingssted lil Reykjavik.
Det er iaar 22 aar siden telegrafsagen förste gang
var freinme lil behandling og diskusjon paa althinget,
men længe för den tid havde forskjellige uden-
landske telegrafselskaber og enkelte mænd spekuleret
i sagen, sögt og delvis faaet koncession paa telegraf-
forbindelse mellem Europa og Island, som regel dog
som et led i en forbindelse til Amerika over Grönland
til Kanada. I 1852 sögte brödrene Harrison fra Lon-
don om koncession paa kabelforbindelse Skotland —
Færöerne — Island — Grönland — Kanada, men
uden resultat. To aar senere, i 1854, sögte og fik
amerikaneren Shalfner koncession paa samme for-
bindelse, lcun med den forskjel, at han vilde lægge ka-
belen fra Norge til Færöerne o. s. v. Han fik con-
cessionen hos den danske regjering og gjældende i
100 aar. Schaffner vilde lægge kabelen til östlandet
med landlinie til vestlandet. Anlægget skulde være
færdigt i löbet af 10 aar. Dette kunde Schaff'ner ikke
klare og tabte saaledes koncessionsrelten i 1864.
Aaret efter, i 1865, sögte blandt andre ogsaa C.
Tietgen sammen med et par englændere om konces-
bet blev opdaget, omstöbt Pælene med en Kappe af
Beton, hvilket synes at A'ære lykkedes.
Paa Syd- og Vestlandet er flisse Skadedyr saa
udbredte, at der intet andet er at göre end at træff'e
sine Forholdsregler i paakommende Tilfælde; men
paa Nord- eg Östlandet er Forekomsten endnu saa
spredt og ringe, at jeg tror man vil kunne virke
meget til at hindre deres Udbredelse ved at vise den
störste Agtpaagivenhed ved Anvendelse af gammelt
Tömmer og ved hurlig Fjernelse af Vrag af gamle
4'ræskibe. Ogsaa de mange Hulke, som bliver lagt
op som Magasin for lvul o. 1. rundt om paa Handels-
pladserne tror jeg rummer en Fare, overfor hvilken
man bör være paa sin Post.
(Væsentligste Kilder: Bjarni Sæmundsson, 1. c.;
P. Vedel: Træs Fjender i Havvand og Beskyttelse i-
mod dem, Den tekniske Forenings Tidsskrift 31. Aar-
gang S. 97).
anlæg og udvibling paa Island.
december 1913 af telegrafdirektör (J. Forberg.
sion, uden resultat. I 1869 stiftede Tietgen Store Nor-
diske Telegrafselskab, og dette selskab fik etslags löfte
fra den danske regjering om koncession paa Amerika-
forbindelse over Island; den blev dog ikke benyttet,
da det nu liavde lyktes at lægge kabel ret over At-
lanterhavet til Amerika. Dette sidste bevirkede, at
interessen for Islandskabelen tabte sig i mange aar,
indtil et nyt moment traadte til, nemlig interessen for
meteorologiske ineddelelser fra Island. Det var paa
el inlernationalt meteorologisk möde i Bern i 1880,
at sagen blev taget op og Tietgen, da formand i St. N. T.,
var smart nok til strax at tage sagen op igjen, men
nu gjaldt det forbindelsen kun til Færöerne og Island.
Han lod nu udföre endel forberednede arbeider,
bundundersögelser o. s. v., og forlangte en 20 aarig
subvention paa 360000 kroner for kabel lil Færöerne
og Island. Dette belöb skulle saa fordeles paa de for-
skjellige lande, som havde interesse af meteorologien.
Sagen var kommet godt paa vei til at realiseres, da
den strandede paa modstand fra England.
Aaret 1883 sögte et par englændere om lconces-
sion paa Amerikaforbindelse over Island — men uden
resultat — og sagen ligger nu rolig til 1891; da er
det det islandske althing som optager sagen. Forslags-
stilleren er Skuli Thoroddsen; han foreslaar bygget
telefon mellem Reykjavik, Isafjord, Akureyri og Seyd-
isfjord; han anslaar anlæggene til at koste 3—400000
kr. og fremhæver, at det er langt större sandsynlig-
lied for at faa en kabel Iagt her op fra Skotland, hvis
et saadant anlæg forud er istandbragt paa Island.
Dette forslag faldt, men et andet forslag med anmod-