Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 22

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands - 01.01.1914, Blaðsíða 22
22 bejder her i Landet foretaget noget íor at beskytte Træet mod Angreb; ganske vist har disse Arbejder tidligere kun været smaa og primitive og saa billige at man ikke har villet trælT'e de ret kostbare Foran- staltninger som bruges i Udlandet, eller om det mulig skyldes Ukendskab med hvad der kan göres for at beskytte Træet. Men ved de senere Aars til dels ret kostbare Dampskibskajer er der flere Steder anvendt Beskyttelsesmidler. Saaledes er der ved a/s P. I. Thor- steinsson & Co's. Kajer i Viðey anvendt Beslag med sorte Jærnplader overströgne med Tjære; Pælene i den i Fjor opförte Dampskibskaj i Havnefjord blev beslaaede med galvaniserede Jærnplader fra lidt over Bunden til lidt over Middelvandstand. Derimod har man nöjedes med at overstryge Pælene i Kajerne paa Isafjord og i Stykkisholm med Kreosot för Nedram- ningen, hvilket sikkert i Længden vil vise sig ganske utilstrækkeligt. I Raufarhöfn har man, efter at Angre- bet blev opdaget, omstöbt Pælene med en Kappe af Beton, hvilket synes at være lykkedes. Paa Syd- og Vestlandet er disse Skadedyr saa udbredte, at der intet andet er at göre end at træll'e sine Forholdsregler i paakommende Tilfælde; men paa Nord- eg Östlandet er Forekomsten endnu saa spredt og ringe, at jeg tror man vil kunne virke meget til at hindre deres Udbredelse ved at vise den störste Agtpaagivenhed ved Anvendelse af gammelt Tömmer og ved hurtig Fjernelse af Vrag af gamle Træskibe. Ogsaa de mange Hulke, som bliver lagt op som Magasin for Kul o. 1. rundt om paa Handels- pladserne tror jeg rummer en Fare, overfor hvilken man bör være paa sin Post. (Væsentligste Kilder: Bjarni Sæmundsson, 1. c; P. Vedel: Træs Fjender i Havvand og Beskyttelse i- mod dem, Den tekniske Forenings Tidsskrift 31. Aar- gang S. 97). 8. Telegraf'ens og telefonens anlæg og udvikling paa Island. Foredrag holdt i Verkfræðingafjelag íslands 15. december 1913 al' telegrafdirektör O. Forberg. Naar en oversigt skal gives over telegraf og tele- fonanlæggene paa Island og udviklingen i de 8 aar, siden begyndelsen blev gjort, i en forholdsvis saa kort fremstilling, som her kan bli tale om, blir fremstil- lingen nödvendigvis af statistisk form. Det kan formentlig ha interesse at beröre telegraf- sagens historie fra för 1905, o: för den endelige be- slutning blev fattet om kabelanlægget, som det nu er, og den i forbindelse dermed byggede landlinie gjen- nem landet fra kabelens landingssted til Reykjavik. Det er iaar 22 aar siden telegrafsagen förste gang var fremme lil behandling og diskusjon paa althinget, men længe för den tid havde forskjellige uden- landske telegrafselskaber og enkelte mænd spekuleret i sagen, sögt og delvis faaet koncession paa telegraf- forbindelse mellem Europa og Island, som regel dog som et led i en forbindelse til Amerika over Grönland til Kanada. I 1852 sögte brödrene Harrison fra Lon- don om koncession paa kabelforbindelse Skotland — Færöerne — Island — Grönland — Kanada, men uden resultat. To aar senere, i 1854, sögte og fik amerikaneren Shaíl'ner koncession paa samme for- bindelse, kun med den forskjel, at han vilde lægge ka- belen fra Norge til Færöerne o. s. v. Han fik con- cessionen hos den danske regjering og gjældende i 100 aar. Schaflner vilde lægge kabelen til östlandet med landlinie til vestlandet. Anlægget skulde være færdigt i löbet af 10 aar. Dette kunde Schaffner ikke klare og tabte saaledes koncessionsrelten i 1864. Aaret efter, i 1865, sögte blandt andre ogsaa C. Tietgen sammen med et par englændere om konces- sion, uden resultat. I 1869 stiftede Tietgen Store Nor- diske Telegrafselskab, og detle selskab íik etslags löfte fra den danske regjering om koncession paa Amerika- forbindelse over Island; den blev dog ikke benyttet, da det nu havde lyktes at lægge kabel ret over At- lanterhavet til Amerika. Dette sidste bevirkede, at interessen for Islandskabelen tabte sig i mange aar, indtil et nyt moment traadte til, nemlig interessen for meteorologiske meddelelser fra Island. Det var paa et inlernationalt meteorologisk möde i Bern i 1880, at sagen blev taget op og Tietgen, da formand i St. N. T., var smart nok til strax at tage sagen op igjen, men nu gjaldt det forbindelsen kun til Færöerne og Island. Han lod nu udföre endel forberednede arbeider, bundundersögelser o. s. v., og forlangte en 20 aarig subvention paa 360000 kroner for kabel til Færöerne og Island. Dette belöb skulle saa fordeles paa de for- skjellige lande, som havde interesse af meteorologien. Sagen var kommet godt paa vei til at realiseres, da den strandede paa modstand fra England. Aaret 1883 sögte et par englændere om konces- sion paa Amerikaforbindelse over Island — men uden resultat — og sagen ligger nu rolig til 1891; da er det det islandske althing som optager sagen. Forslags- stilleren er Skuli Thoroddsen; han foreslaar bygget telefon mellem Reykjavik, Isafjord, Akureyri og Seyd- isfjord; han anslaar anlæggene til at koste 3—400000 kr. og fremhæver, at det er langt större sandsynlig- hed for at faa en kabel lagt her op fra Skotland, hvis et saadant anlæg forud er istandbragt paa Island. Dette forslag faldt, men et andet forslag med anmod-

x

Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Ársrit Verkfræðingafjelags Íslands
https://timarit.is/publication/404

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.